Trends: Sådan skal du indrette din bolig i 2022
Det mest trendy, du kan gøre med dit hjem lige nu, er ikke at følge en trend. Når vi nu alligevel giver dig tre pejlemærker, du kan navigere efter, så er det ikke kortsigtede modeluner, men store retninger, der kommer til at definere måden, vi bor på langt ud i fremtiden.
ALT for damerne har talt med tre eksperter, der alle giver deres bud på, hvordan vi bedst indretter os nu – og mange år frem.
Trends: Sådan indretter du din bolig i 2022
2. Bæredygtigheden bliver i boligen
3. Langtidsholdbare investeringer
Det taktile hjem
Vores arbejdsliv bliver stadig mere digitalt og todimensionelt foran en skærm, og det skaber et modbehov for sanselige og taktile elementer i vores hjem. Det er en tendens, der ikke bare gør dit hjem smukkere, men også mere behageligt at være i, fordi flere af dine sanser kommer i spil.
Trendforsker Sara Ingemann:
– Samspillet mellem hårde og bløde materialer skaber nye taktile overflader. Det handler om tæpper på gulvet, lange gardiner i forskellige materialer og vævninger. Vi ser det også i ”buttede møbler” som sofaer og stole, men også i borde af træ og marmor, der udformes i runde, voluminøse udtryk. Det er også oppe i tiden, at forskellige håndværk fusioneres, hvilket resulterer i uventede kompositioner, og så er kombinationen af materialer som glas og sten ny. Om du er til den minimalistiske stilretning eller til flere farver og teksturer, så skaber taktile elementer ro og plads til et liv med tid til eftertænksomhed. Hvis vi skal finde få, gode ting til hjemmet, kan det være lokale fund fra en glaspuster eller en keramiker eller måske et taktilt værk, du kan hænge på væggen.
Indretningsekspert Sif Steendahl Grandorf:
– Vi skal flytte os væk fra ideen om, at hjemmet skal have et perfekt udseende og i stedet fokusere på at opbygge oaser, der rent praktisk og funktionelt falder i hak med vores tilværelse, stil og behov. Vi har en hverdag med fuld hammer på, og derfor skal vores hjem være levende og omfavne os. Fordi vi bruger så mange arbejdstimer foran vores skærm, så skal hjemmet gøre os mere fysiske, legende og invitere til bevægelse. De former, vi har vænnet os til skal være hårde og glatte, såsom spise- og sofaborde, bliver nu bløde og runde; og så skal de rumme flere funktioner. Det bløde, stoflige sofabord er både afsætningspladsen til en kaffekop, en puf til trætte ben og en del af børnenes ”jorden er giftig”-leg. Vi bor selv i en lejlighed uden værelser – vi har revet væggene ned for at være sammen, for børnene vil alligevel gerne være der, hvor forældrene er. I mit indretningsdesign udforsker jeg ofte, hvordan jeg kan udfordre de klassisk opdelte værelsestyper i et hjem, for der sker noget i os, når ”standard” bliver vendt på hovedet. Jeg leger meget med brugen af gardiner langs væggene eller der, hvor der ikke er vægge. Man kan lave utroligt rolige og stoflige rumdelinger til en interimistisk legehule, gæsteværelse eller hjemmebiograf.
Designer Kristina Dam:
– Tekstiler er et godt sted at starte, hvis du vil skrue op for taktiliteten. De hjælper både på akustikken, men de sikrer også, at sanserne bliver bragt i spil. Plaider, puder og gardiner – det er elementer, jeg er meget optaget af i mit arbejde. Når jeg designer en kollektion, så har jeg helt fra starten været optaget af at begive mig ud i mange forskellige materialer og sikre mig, at der er et samspil med kontraster. Jeg elsker for eksempel, hvis en blød spisebordsoverflade står i kontrast til køkkenfronter i børstet stål. Tekstiler kan også gøre vores arbejdsmiljø mere sanseligt. Kontorerne har i mange år skulle agere vores andet hjem, fordi vi har været der så mange timer, og nu er det omvendt, hvor hjemmet også skal fungere som vores kontor. Her kan man stimulere sanseligheden ved at beklæde sin stol med bløde tekstiler og sørge for et smukt udsyn – hvis ikke til naturen, så til et moodboard med flotte billeder og inspirerende fotos.
Bæredygtigheden bliver i boligen
Bæredygtighed har længe været et bolig-buzzword. Men (heldigvis) handler bæredygtighed ikke kun om genbrugsplast og arvestykker. Den bæredygtige bolig handler også om måder, vi kan udnytte vores hjem bedre på, redesigne det, vi allerede har og gøre vores leverum mere alsidige.
Indretningsekspert Sif Steendahl Grandorf:
– Dit hjem skal have en værktøjskasse, så du kan reparere det, du har. Det en måde at forlænge livet på vores ting, for vi bliver nødt til at udfordre vores materielle forbrugsvaner. Interiør-hacks og redesign er vigtige ord i den bæredygtige tænkning. Du kan f.eks. få et nyt køkken uden at købe et nyt ved at istandsætte det, du allerede har. Derudover kan de fleste materialer omdannes til nye ting. Har du et møbel i hjemmet, du er træt af, så kig på hvilke nye behov, der er opstået og se det som en udfordring, du selv kan løse. Hvordan bygger man videre på barnesengen, så den kan fungere i teenageværelset? Det er magisk, hvad du kan bygge ud af det, du har i forvejen. Og så skal vi blive bedre til at tænke i kubikmeter i stedet for kvadratmeter. Vi skal opdage og bruge værelsernes midte og højder. Vi indretter alt for meget på gulvet og langs med væggene. Børn elsker at kravle op og være i et rum med flere niveauer, og vi voksne har også godt af at blive fysisk udfordret i en boligindretning, som består af flere niveauer og rum.
Designer Kristina Dam:
– Det, du omgiver dig med, bør have en kvalitet og et design, som du har lyst til bruge i lang tid. De genstande, som vi er nødt til at tænke længe over og spare op til, klæder både hjemmet og miljøet. Køb lidt men godt – og fokuser på de gode materialer. Jeg begejstres altid over ærlige materialer, der er organiske og slidstærke. Træ, stål og læder. Og så skal vi være bedre til at reparere det, vi har og skabe efterspørgsel efter de fag, der ellers kan uddø – møbelpolstreren, snedkeren, skrædderen. Jeg designer kun ting, der skal kunne holde i mange år, og kollektioner, der matcher tidligere designs. Og så behøver vi ikke at fylde så meget i vores bolig. Vi er en familie på fire, og vi har indrettet os med små soveværelser. Lige som man gjorde det i 50’erne og 60’erne. Værelset behøver ikke være der, du dyrker yoga, hænger ud og læser. Det kan du gøre i det fælles familierum. Jeg har også valgt at være glad for, at jeg ikke har et stort walk-in closet. Det tvinger mig til at forholde mig kritisk til min garderobe og kun beholde de ting, jeg virkeligt bruger.
Trendforsker Sara Ingemann:
– Flere designere opererer med, at intet nyt er det hotte lige nu. De vil have os til at undersøge, om vi kan vi låne, leje eller bytte i stedet? Vores planet har i lang tid signaleret, at vi ikke kan fortsætte med at forbruge på den måde, vi gør, så vi skal både genfinde glæden ved de ting vi har, upcycle vores møbler, og give nyt liv til de slidte favoritter. I Japan er der et begreb, der hedder Boro, som betyder født-af-nødvendighed patchworking. Her giver man nyt liv til ødelagt stof eller lærred og andre tekstiler i hjemmet. Det er en smuk og bæredygtig tradition på en og samme tid. Og så bliver Made in Nature en ny luksusmarkør. Ikke Made in China eller Made in Thailand, men møbler der er skabt med respekt for naturens langsomlighed og ressourcer. Og så skal vi skal tænke nyt i forhold til plads og ønsket om det gode liv. Behøver vi store værelser? Hvordan kan vi downscale, bruge uderummet bedre, eller måske endda blive del af en andelsgård, hvor vi kan komme ud i weekenden?
Langtidsholdbare investeringer
Det er tid til at købe færre men bedre ting. Det gælder møbler og designgenstande, der har en lang levetid – men som også har værdi i kommende generationers hjem og kan sælges videre, hvis vores behov ændrer sig.
Designer Kristina Dam:
– Den tid er forbi, hvor vi SKAL have en Kubus-stage eller en Kähler-vase. Det er det personlige udtryk, der betyder noget, og vi mikser og matcher med hjertet. Jeg oplever også, at folk efterspørger bedre kvalitet, uanset om det gælder træmaterialer eller tekstil. Jeg arbejder stadig meget med designs i egetræ, fordi det er en klassiker, men nu giver vi det måske en oliebehandling, så det får mere varme end de typiske nordiske, kølige looks. Bauhaus-inspirationen er værd at holde fast i, hvis man skal lave investeringer til hjemmet. Og så er jeg vild med at tænke i møbler, der kan fungere på altanen om sommeren og så bruges rundt om spisebordet om vinteren, fleksible møbler der er ligeså anvendelige inde som ude. Endelig vil jeg fremhæve kunst, som gode ”investment pieces”. Jeg oplever at vi er mange, der gerne vil ofre penge på kunst, fordi det ikke bare forskønner hjemmet, men også kan ændre hele vores perspektiv på verden.
Trendforsker Sara Ingemann:
– ”End-of-more” er den nye tankegang, hvor vi stopper med at have en usund tilgang til køb og gør op med de fortravlede prestige-køb og ønsket om et perfekt hjem fyldt med nye ting. Vi investerer i stedet i smukke vintage objekter og gedigne genbrugsmøbler – og så bliver vi altså også bedre til at købe ind i farver, der passer til vores hjem og personlige smag. Vi skal væk fra tanken om hele tiden at netop følge nye trends. Et dejligt hjem er et hjem, hvor vi hylder det langsomme, relationer og fællesskaber. Jeg tror på voluminøst, roligt design og meningsfulde objekter, der giver vores hjem karakter. Vi ønsker at bo med tidløst og holdbart design, og vi har et øget behov for at føle velvære og tryghed i vores hjem. Vi ser flere, der leder efter et særligt brutalistisk bord på en auktion, eller har et ønske om at få bygget en reol med plads til bøger, glasobjekter og keramikskulpturer, der betyder noget særligt.
Indretningsekspert Sif Steendahl Grandorf:
– Vi har endelig fået øjnene op for det, der har ægte værdi. Ting, der er personlige, og som ikke er masseproducerede. Vi har ikke brug for flere Kay Bojesen-aber og Mega Musel-vaser. Tidligere har vi været meget mere til fals for ”brands”. Men jeg tror på, at vi kommer til at se mindre af det. De små virksomheder vokser, og vi vil hellere have en håndlavet kaffekop fra hende på Vesterbrogade end noget, der er importeret fra Kina. Lige som vi hellere vil gå i den hjemmestrik, vores veninde har lavet til os, og bage vores eget brød. Det er blevet så in at investere i personlige ting, der skabt tæt på vores hjem og lavet af et rigtigt menneske. Vores genstandes tilblivelseshistorie er blevet vigtig, og det er meget rørende.