Jasmi Bonnén flyttede til New York med familien: ”Vores hjem er der, hvor vi er”

Er der et godt tidspunkt at flytte til New York på? Næppe. Der vil altid være et forhold, et job, et barn eller økonomiske omstændigheder, der gør, at timingen ikke er den helt rigtige. Og så er tiden gået. Så er det for sent. Så står man der i livets efterår med håret i postkassen. Jasmi Bonnén vidste godt, at hvis hun og familien skulle bo i New York i det her liv, var “nu!”, for fem år siden, et godt tidspunkt.

Det var dengang hendes mand, Peter Bonnén, var i gang med at sælge det danske designfirma Muuto, som han var medstifter af, til den amerikanske designgigant Knoll. Deres to børn, Ville og Vester, var dengang 10 og 6 år gamle, og selv om Jasmi Bonnén året forinden havde stiftet sit hudplejemærke, tænkte hun: “Hvorfor ikke?” Hvorfor skulle hun ikke kunne drive Nuori fra New York? Nu var hun jo sin egen chef, og Nuori havde internationalt udsyn fra begyndelsen.

Sådan er det med Jasmi Bonnén. Hun er mere: “Vi gør det!” end hun er: “Ej, vi skal nok passe lidt på.” Det falder hende mere naturligt at slå armene ud end at krydse dem foran sig.

I første omgang tog familien til New York for kun at bo der i to år. Mest for børnenes skyld. Som forældre ville Jasmi og Peter gerne give dem en bagdør ud og hjem til København, hvis det viste sig, at klassekammeraterne og den internationale skole ikke var lykken.

Da de kom tilbage til København, oplevede familien, at alt var, som det plejede. På godt og ondt. Og græsset var måske alligevel ret grønt i New York. Så i 2019 tog de tilbage til byen efter at have boet et år i København.

“Nu er vi her for at være her! For at slå rødder. Vi har bygget et nyt hjem, og vi kan dyrke vores venskaber. Det passer mig strålende!” Jasmi Bonnén taler, som om hun befinder sig i New York. Det gør hun også, i tankerne. Hendes spinkle skikkelse, som altid er klædt i sort, sidder i det lyse lokale i en af Københavns smalle stræder, hvor Nuori har europæisk hovedkontor.

Familien er i byen i et par uger, inden de drager på en længere rejse rundt i Europa for at lande hjemme i New York igen. Der bliver de, indtil den ældste er færdig med high school, i hvert fald. De har brugt rigtig meget energi på at bygge deres lejlighed, som stod færdig i 2019, og som ligger i Tribeca med udsigt over Hudson River. Alligevel er Jasmi Bonnén ikke mere knyttet til stedet, end at hun er klar på igen at pakke sit og familiens habengut igen.

“Det er bare en lejlighed. Vores hjem er der, hvor vi er,” siger hun.

Har boet 21 steder

For et par år siden, før corona og optrapningen af Zoom-møder, kontaktede magasinet Wallpaper Jasmi Bonnén og spurgte, om hun ville være hoteldommer for dem. De havde opsnappet, at hun lagde en hel del kilometer bag sig oppe i skyerne og landede i en hel del byer med hoteller med omtalepotentiale. Den ene dag var hun i Auckland, den næste Montreal. Og så Sydney, New York, Paris og København.

Det ville hun gerne. Det er den fedeste sidegesjæft, Jasmi Bonnén nogensinde har haft. Hun har altid været vant til at flytte sig. Jasmi Bonnén er født i Finland, men boede i Somalia, Libyen og Zambia, fra hun var seks år gammel, med sin mor og sin far, der arbejdede for Finnida, der svarer til danske Danida. Det var ikke et luksuriøst expat-liv, og vand og el var ikke en selvfølge.

De flyttede tilbage til Finland, og Jasmi gik i gymnasiet i Helsinki, men så flyttede hendes mor og far til Italien, mens hun blev boende i familiens lejlighed for at tage sin master på Helsinki School of Economics. Hun blev ansat hos konsulentbureauet McKinsey & Company, og på sit første uddannelseskursus i Prag mødte hun “en meget charmerende dansk McKinsey-ansat,” der efter tre måneder spurgte hende, om ikke hun ville flytte med ham hjem til København? Og om hun også ville gifte sig med ham?

Jasmi ville gerne både det ene og andet. De var begge 25 år og vidste, at de skulle være sammen for evigt. Det ved de stadig. Den meget charmerende McKinsey-ansatte var Peter Bonnén, som er ud af den danske kunstnerfamilie Bonnén.

Hans far er billedhugger Peter Bonnén, og hans bror er billedkunstner og forfatter Kaspar Bonnén. Da Jasmi Bonnén flyttede til København, var det første gang, hun besøgte byen. Hun flyttede tæt på Rådhuspladsen, hvor Bonnén-familien udfylder en hel opgang med hver deres lejlighed. Peter er født og opvokset i lejligheden ovenpå, hvor hans mor og far stadig bor, og hvor Peters far har atelier. Peters bror bor på den anden side af gangen med sin familie. Siden kom Jasmi og Peters to børn, der i dag er 16 og 12 år, til.

Jasmi Bonnén har boet 21 steder i sit liv, og lejligheden er det sted, hun har boet længst tid. Næsten 15 år er det blevet til. Familien har den stadig og bor i den, når de er på besøg i byen. Jasmi Bonnén holder meget af den gamle københavnerlejlighed, der er blevet malet ca. tusind gange, spisebordet, der er opstøvet i Tivolis gamle kantine, og lamperne, som Peter har fundet i en baggård som 19-årig og selv spraymalet.

Væggene og indboet står helt anderledes skarpt i deres nye newyorker-lejlighed, som de har renoveret hver en kvadratcentimeter af. Den er superminimalistisk, så der er plads til, at de udvalgte personlige ejendele og kunsten kan træde frem.

New York, en lille landsby

Jasmi Bonnén holder meget af København, hun elsker København, det er en af verdens bedste byer, mener hun. Men hun har også fået blik for New Yorks fordele, og hun har et ret godt sammenligningsgrundlag, for hun kom også til København som en fremmed.

“Det er meget nemmere at få nye forbindelser og venskaber i New York. Og det er ikke overfladisk! Jeg hører tit folk sige: “Det er, fordi amerikanere er gode til smalltalk.” Det er de, men det er ikke overfladisk, for alle i New York er kommet et andet sted fra. De har lysten til at lære andre at kende, til at lave en kaffeaftale om morgenen inden arbejde eller få et glas vin efter fyraften. De finder tid til det og vil gerne hjælpe og dele ud af deres netværk. Det er som om – og nu bliver jeg upopulær – at det ikke er muligt at lave aftaler i løbet af ugen i Danmark. Som om folk er lukkede i deres eget lille liv. Folk er meget tæt knyttet til deres familieliv og gymnasievenner, og der er ikke plads til nye relationer. Men folk i New York får altså også hentet deres børn i institutionen og spiser aftensmad med familien, selv om de også ser andre mennesker. De finder lommerne og mulighederne for at mødes. Dét elsker jeg!”

Når Jasmi Bonnén er kommet på den samme kaffebar tre uger i træk, kender hun ejerne og de andre koffeinhungrende i køen. New York føles som en lille landsby, hvor hun, når hun går på gaden i nabolaget, hele tiden stikker hånden i vejret for at hilse på alle dem, hun kender.

“Og så er der det med New York, at der er så mange muligheder. Min mand og mine børn spiller musik og er særligt glade for jazz, og i New York kan du for 20 dollars sidde helt tæt på verdens bedste bassist og verdens bedste saxofonspiller. Det er mindblowing.”

Selv om der ikke er noget godt tidspunkt at flytte til New York på, er Jasmi Bonnnén bevidst om, at familiens ryk ikke er helt ringe planlagt. Hun ville aldrig flytte til New York med helt små børn.

“Der er Danmark det bedste sted i verden. Livet er let, op på cyklen og hen i børnehaven, der er gratis tandlæge til børnene, og du kan nemt tage barsel for at passe dit barn. Når jeg fortæller det til mine venner i New York, er de ved at falde ned af stolen. Hvis jeg havde små børn i New York, ville jeg dø af stress.”

Friskblandet creme

Der er en accent i den lyse stemme, det er tydeligt. Men det er ikke til at bestemme, hvor klangen kommer fra. Det viser sig jo altså, at den er fra Finland. En gang imellem er der nogle verber, der glipper. “Af” bliver til “på,” og enkelte ord kommer ud på engelsk frem for på dansk.

Men hendes talestrøm er alligevel så gnidningsfri, at Jasmi Bonnén synger dansk, når hun taler, og det på trods af, at hun udelukkende har gået på engelsksprogede skoler hele sit liv. Hun er så omstillingsparat, at selv sproget er noget, hun tager på sig og ind under huden, hurtigere end du kan nå at stave til indfødsretsprøve.

Jasmi Bonnén lærte dansk, da hun flyttede til landet med sin McKinsey-karriere som 25-årig. Efter nogle år hos konsulentbureauet blev hun ansat som marketingchef hos L’Oréal Paris i Danmark, og derefter var hun syv år hos Kontrapunkt, hvor hun først blev partner og siden administrerende direktør. Hun nød at være hos designbureauet og lærte alt, hvad der var at lære om at bygge et brand op. Hun brugte sin viden om hud og pleje fra L’Oréal Paris og sin nysgerrighed på verden og forbrugerne i den som gødning til at starte sit eget hudplejebrand.

Jasmi Bonnén havde lagt mærke til opblomstringen af juicebarer med friskpresset juice, at det var blevet hipt med friske koldpressede olier i maden, og at der var en hype omkring friskrørt is frem for langtidsholdbare E-nummer-konserverede is i fryseren.

“Hvorfor findes det ikke inden for hudpleje? Frisklavet creme!” tænkte Jasmi Bonnén.

Hun gik i gang med at researche og fandt ud af, at det ganske rigtigt ikke fandtes, og at hudpleje virker bedre og mere effektivt, når det ikke har stået og samlet støv. Nuori laver udelukkende formler med naturlige ingredienser.

“Folk har haft den opfattelse, og har det til dels stadig, at hudpleje ikke både kan være naturligt og effektivt. Men den kamp har jeg taget op. Vores produkter har ikke stået i en lagerhal i halvandet år, hvor molekylerne er brudt ned.”

Nuori producerer alle produkter hver tiende uge, og deres konsistens har også været vigtig for Jasmi Bonnén. Hun ville ikke lave fedtede produkter, der skøjter rundt på huden.

“Mange naturlige brands er baseret på olie, fordi det er nemmere at formulere med. Det er til gengæld meget sværere at formulere lettere cremer og sera uden brug af syntetiske emulgatorer og tilsætningsstoffer. Jeg ville knække koden til formler, der føles rare, og som absorberes hurtigt med masser af fugt.”

Den nye praktikant

Og så er der produkternes udseende. Bare fordi indholdet er naturligt, er det ikke ensbetydende med, at der skal hø på etiketterne, og at papiret skal være genbrugsbrunt. Der var et hul i markedet for naturlige produkter i skarp indpakning, og det er designbureauet NR2154, der står bag Nuoris visuelle identitet.

“Nuorrrri,” Jasmi Bonnén ruller igennem på r’erne. “Det betyder “ungt og friskt” på finsk.” Hun vender sig i stolen, så hun kan iagttage alle Nuoris produkter, der står linet op, snorlige, på reolen langs væggen.

Der er den klassiske hudplejelinje til ansigtet, en mere dyrebar linje til moden hud, en kropsserie, håndsæbe og håndcreme, shampoo og balsam, solcremer og accessories i form af toilettasker, kamme og senest er børster til både håret og huden kommet til. Kollektionen af tilbehør er primært Peter Bonnéns ansvar.

Efter salget af Muuto i 2018 var det tid til en arbejdspause, tid til børnene, tid til ikke at tænke og have travlt og bare være. Men lige så stille begyndte han at deltage i møder, og Jasmi Bonnén syntes, det var en gave at have ham med ved bordet. I starten kaldte de ham “Peter, den nye praktikant,” men nu deles Jasmi og Peter Bonnén om ledelsen med forskellige fokusområder. Peter støtter sælgerne, og Jasmi koncentrerer sig 100 procent om produkterne.

“Jeg har været sammen med Peter i 22 år. Vi kender vores styrker og svagheder og komplimenterer hinanden. Det vigtige i sådan et mor og far-firma er, at det skal være tydeligt for teamet, hvem der bestemmer hvad. Det er vi meget bevidste om. Jeg tror nogle gange, at det er sværere for vores børn end vores medarbejdere, at Peter og jeg arbejder sammen. For vi kan ikke lade være med at tale om det, også når vi spiser, og når vi holder ferie. Sidst vi var i Paris, var jeg nødt til at stikke hovedet ind i alle butikkerne for at se, hvordan produkterne står. Og så skal jeg jo også lige snakke med dem, der arbejder der. Men ærlig talt tror jeg, at det er supersundt for børn at have en idé om, hvad det kræver at have et firma. Det skal ikke undre mig, hvis de kommer og siger, at de gerne vil være entreprenører.”

Ligesom deres mor og ligesom deres far, der ikke kan lægge sin designbaggrund fra Muuto bag sig, og som følte sig kaldet til at skabe en linje af smukt tilbehør. Det var ikke svært at overtale Jasmi.

“Jeg synes godt nok ikke, at der er mange pæne ting i den kategori. Enten er det dårlig plastik-agtig kvalitet, som hurtigt går i stykker, eller også er det en investering i form af high-end-luxury. Når du går i stormagasinets skønhedsafdeling, er der meget visuel støj. Hold da op, hvor det larmer! Men det koster ikke mere at lave det pænt, emballage skal der jo til.”

Køkkenkunst

Godt design betyder, at det ikke bare er smukt, men også har en funktion, minder Jasmi Bonnén om. Derfor er Nuoris pumper airless, det vil sige, at bakterierne holdes ude, og glasset, som produkterne bor i, er lakeret, så sollyset ikke trænger ind og skader indholdet. Sådan er det også med familiens hjem. Det skal fungere, og der skal være ro.

“Jeg kan godt lide, at der ikke er for mange ting, der ligger og flyder. Og lyset er rigtig vigtigt. Derfor åbnede vi en hel facade op for at få en masse lys ind i rummene.”

Omvendt må kunsten godt genere øjet. Et af de nyere stykker kunst, Jasmi og Peter Bonnén har investeret i, er af Olaf Breuning og forestiller et superrodet og pænt ulækkert køkken i massiv kontrast til omgivelserne.

“Jeg kan godt lide at se på kunst, som ikke er pussenusset,” griner Jasmi Bonnén. “Og køkkenet hopper jo heldigvis ikke ned fra væggen.” Hun er igen vendt mentalt hjem til New York og lader tankerne vandre rundt til sine lokale hæng ud-steder.

“Vi fiser rundt og kommer sindssygt meget i Hudson River Park, der ligger på vestsiden af Manhattan. Det er lige udenfor vores dør, ud til vandet, og vi spiller minigolf og går ture. Så har jeg også en kaffebar, hvor jeg kommer hver morgen. Interlude hedder den. Det er sådan et dejligt sted. Den er drevet af et koreansk søskendepar, der begge har en baggrund i klassisk musik, går op i skandinavisk design og har sindssygt god kaffe.”

Og sådan gik det altså til, at Jasmi Bonnén og familien ikke endte med at smelte ned i en sofa i København.