Jennie Flygel har gjort én særlig ting i sit køkken, som stjæler al opmærksomheden
Jennie Flygel har forsøgt at integrere sine svenske rødder i boligindretningen i sin lejlighed i København, og det gør hun med loppefund, arvestykker og fine farver. Kom indenfor i Ugens Instagram-bolig, som tilhører @flygeln.pa.osterbro.
På Østerbro i København bor Jennie Flygel med sin familie i en lejlighed, der gennem en blanding af svenske designklassikere, loppefund og arvestykker emmer af både charme og personlighed.
Som designer er hun optaget af
æstetik, farver og funktion, og det smitter af på hendes indretning. Det skal være praktisk, når man bor med små børn, mener hun, men det betyder
ikke, at det ikke også kan være smukt på samme tid.
Og for at opnå det, maler hun gerne gamle møbler eller giver væggene en ny farve, hvis der skal ske en forandring.
"For os handler indretning ikke om at følge de nyeste
renoveringstrends, men om at tage udgangspunkt i det, vi har, og gøre det til
vores eget. Vi ville for eksempel aldrig rive et funktionelt køkken ud, bare fordi det ikke
passer til vores stil – i stedet ville vi male og indrette os ud af det. Det giver
hjemmet en helt særlig sjæl, og samtidig er det en måde for os at tage vare på de rammer, vi har," siger hun til alt.dk.
Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?
Jeg tror, min interesse for boligindretning startede
tidligt. Jeg voksede op med en farmor og farfar, der havde et hjem fyldt med
personlighed og historie – deres store vitrineskab var proppet med små skatte,
hver med sin egen fortælling. Det inspirerede mig til at se et hjem som mere
end bare et sted at bo, men som noget, der fortæller en historie om dem, der
bor der.
Annonse
Jennie Flygel
37 år og arbejder som designer.
Er oprindeligt fra Stockholm, men har boet i København i over 10 år med sin mand, Fredrik.
Parret har to børn, Kalle på 5 år og Otto på 7 måneder.
Jeg bliver inspireret af mange ting, men en stor
inspirationskilde er Karin Larssons hjem, der for mig er et perfekt eksempel på
svensk indretning – hyggeligt, funktionelt og med en dejlig balance mellem det
rustikke og det moderne. Jeg elsker, hvordan hun formår at skabe et hjem, der
føles både varmt og ægte, og det har inspireret mig til at indrette vores hjem
på en måde, der også skal være hyggeligt og personligt. Jeg finder også
inspiration i Svenskt Tenn og Josef Frank for deres varme og indbydende design,
selvom jeg må indrømme, at jeg ikke har råd til at fylde hjemmet med deres
pieces. Derudover finder jeg masser af idéer på Instagram og Pinterest, hvor
jeg følger både kendte designere og personer med en kreativ tilgang til
boligindretning.
Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?
Det seneste, jeg har købt til hjemmet, er Royal Copenhagens
små juleskåle. Jeg tænkte, at de ville være perfekte til risengrød på den
første søndag i advent. Vi er midt i at
opbygge vores egne familietraditioner, og jeg tænkte, det ville være en fin måde at starte julen på.
Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?
Annonse
Den blå dør i køkkenet er helt klart det, der høster flest
likes på Instagram. Jeg har delt den flere gange, og den får altid rigtig gode
reaktioner.
Jeg har mange ting fra vores forældre og bedsteforældre, som
har overlevet i hjemmet, som keramiske og porcelænsgenstande, men en sjov ting,
der har overlevet længst, er min første brødrister. Den er fra OBH Nordicas
'Chili'-serie, som jeg købte, da jeg var 19 år. Hvordan man kan have en
brødrister så længe, er måske lidt sjovt, men den virker stadig!
Hvilken ting holder du mest af i din bolig?
Jeg har faktisk ikke én ting, jeg holder allermest af
herhjemme. Jeg er ikke rigtig knyttet til ting generelt, selvom jeg
selvfølgelig ville blive ked af det, hvis noget, vi har arvet, gik i stykker.
Jeg er mere knyttet til følelsen af et hjem, og det er nok derfor, jeg sætter
pris på vores hjem som helhed. Jeg har svært ved at give slip på steder, vi har
boet. For eksempel kan jeg stadig blive lidt vemodig over vores første
lejlighed på Södermalm, og min mand griner bare af mig.
Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker
alligevel?
Jeg samler på sjove vaser! Jeg finder dem ofte på
loppemarkeder, og selvom de måske ikke er de smukkeste, har de alligevel noget
charmerende ved sig. Der er noget ved deres unikke karakter, som gør, at jeg
elsker dem alligevel.
Hvad er den mest skæve inspiration, som
du har brugt i dit hjem?
En af de ting, vi har gjort, er at bruge gardiner på en lidt
anderledes måde. Jeg havde virkelig lyst til at få gardiner ind i hjemmet, men
vores vinduer var svære at få gardiner til at passe ordentligt til. Så i stedet for
at bruge dem på de traditionelle måder, lavede vi en form for skillevæg mellem
vores spise- og opholdsstue. Det har fungeret rigtig godt og givet en god
rumfølelse uden at kræve store ændringer.
Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til
dit hjem?
Jeg er ikke så vild med 'greige' stilen – det er alt for hvidt og minimalistisk.
Jeg trives bedre med lidt mere farve og varme i rummet. Jeg kan bedst lide at
undgå at fylde hjemmet med for mange møbler fra de store kæder. Jeg synes, det
er sjovt at blande ting, så der altid er noget spændende at kigge på.
Copyright 2024. All rights reserved.
Hvad er dit yndlingsrum i boligen?
Vi elsker stuen, for her hygger vi os sammen som familie i
sofaen. Det er vores samlingspunkt, hvor vi slapper af og nyder hinandens
selskab. Stuen er virkelig hjemmets hjerte for os.
Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?
Annonse
Jeg vil male lister, lofter og døre! Jeg tænkte at starte med
at male strukturen på dørene. Men jeg burde nok egentlig få færdiggjort Kalles
nye værelse først, haha. Vi har også en never-ending to-do liste i vores nye sommerhus i Skåne, så projekter mangler vi aldrig!
Hvem er dine favorit-Instagrammere, når det
kommer til bolig?
Gå efter det, du elsker. Indret dit hjem med ting, der virkelig taler til dig – uanset om det er møbler, kunst eller små detaljer, der skaber en følelse af hygge og hjemlighed.
Tænk på funktionalitet. Skab et hjem, der fungerer for din hverdag. Vælg møbler og løsninger, der gør livet lettere, især hvis du har små børn. Det skal både være praktisk og behageligt.
Brug de ting, du allerede ejer og giv dem nyt liv med farve. Mal, tilpas eller opgrader det, du har – det sparer penge, er godt for miljøet og giver et personligt præg på dit hjem.