Mor og søn laver og sælger unikt julepynt sammen: ”Vi kommer tættere på hinanden”
Da Henriette Ringsted Kähler ikke havde plads til mere hjemmelavet julepynt, fik hun ideen til at åbne en vejbod. Sønnen Kristoffer kom hurtigt med og bidrager med nuttede rensdyr i træ. De nyder samværet i værkstedet, hvor pynten bliver til.
Ilden buldrer i pillefyret midt i værkstedet, hvor Henriette Ringsted Kähler sidder ved et bord i et af hjørnerne.
Hun er omgivet af kasser med kogler, gran, lys bånd og glaskugler – for ikke at nævne dimser med glimmer og andet godt, der kan få den kreaglade helt i himlen.
"Jeg elsker at sidde og lave ting med mine hænder. Det er så hyggeligt," siger den 69-årige kvinde og studerer adventskransen på bordet foran hende. Hvordan vil den blive smukkest? Skal der mon røde bånd på?
Når kransen bliver færdig, sætter Henriette den til salg i boden ved sit hjem i Sølling mellem Ringe og Årslev på Fyn. Der får den selskab af juledekorationer, kranse og ikke mindst en lang række Rudolf'er: Søde rensdyr lavet af træ og med en rød pålimet næse.
Det er Henriettes søn, 35-årige Kristoffer Ringsted Danielsen, der laver rensdyrene. Han befinder sig ved et højt bord midt det store værksted. Her er han i fuld gang med at lime rensdyrgevirer i form af små grene på figurernes hoveder.
Ideen om rensdyrene kom til Kristoffer en dag, hvor han sammen med en kammerat besluttede, at de ville lave noget julepynt til deres mødre. Pludselig stod der er en lille Rudolf foran ham. Sat sammen af runde stykker træ. Henriette husker tydeligt sin reaktion, da Kristoffer overrakte hende gaven.
"Jeg tænkte: Hold op, hvor er den skøn. Jeg blev meget overrasket og glad," fortæller hun med et smil, mens hendes hænder arbejder videre med båndet på adventskransen.
Åbnede en fælles bod
En af naboerne på vejen så rensdyret og blev vild i varmen. Sådan en fyr ville hun også have. Ja, faktisk ville hun gerne købe 12, for så kunne hun bruge dem som firmagaver til sine medarbejdere. Og så måtte Kristoffer virkelig i arbejdstøjet.
"Du blev helt stresset," Kristoffer, siger Henriette til sin søn, der smiler ved tanken. Det er nu fire år siden, og Kristoffer er ikke længere perfektionistisk med, at rensdyrene skal være ens. Det letter og afkorter processen.
"Jeg syntes, at alle hoveder og ben skulle sidde fuldstændig ens dengang. Men jeg opdagede, at hvis de sidder lidt forskelligt, får hver figur sit eget udtryk. Og det gør dem bare mere spændende," forklarer han og putter en lille prik trælim ind i de forborede huller til benene.
Samme år besluttede Henriette, at hun ville åbne boden ved vejen, fordi hun lavede så mange juleting, og der ikke længere var plads i hendes eller familiens stuer. Kristoffer var med på ideen, for så kunne han sælge sin rensdyr samme sted. Nogle dage stopper op til 10 biler for at købe rensdyr eller dekorationer, og så har mor og søn været på forskellige julemarkeder. Her går deres varer som lune klejner på en frostklar decemberdag.
Annonse
"Folk giver udtryk for, at de synes om vores ting. De siger tit: Ej, hvor er de fine. Det er fedt at opleve," siger Kristoffer, der arbejder som freelance-havemand, når han ikke står i værkstedet og sætter nye Rudolf'er i verden.
Annonse
Tættere på hinanden
I november og december er der fuld skrald på produktionen i værkstedet, så Henriette og Kristoffer tilbringer mange timer sammen, mens deres hænder arbejder flittigt. Kristoffer bor lige ved siden af Henriette, og de ses ofte, men hun kan alligevel mærke, at samarbejdet om juletingene gør noget særligt for dem.
"Vi er enige om, at det er superhyggeligt at have hinandens selskab. Men vi får også snakket om andet end juleting. Vi drøfter, hvad der sker i verden, og filosoferer lidt over livet. Jeg nyder det virkelig og kan mærke, at vi kommer tættere på hinanden," siger hun og ser på Kristoffer, der sender sin mor et smil.
Juletraditioner er der ikke meget tid til at holde i hævd for mor og søn selv, men Henriette holder fast i at bage og hente juletræ med sine børnebørn en dag i december. To af børnene bor hos Henriettes anden søn i Odense, mens de andre tre børnebørn hører til hos Henriettes datter i Børkop.
"Når børnebørnene er på julebesøg, holder jeg fri fra værkstedet, men jeg kommer hurtigt tilbage igen," siger hun og ler.
Foran hende tager adventskransen form – og så bagefter venter flere dekorationer, som skal gøres klar. Bag hende er Kristoffer i gang med rensdyr nummer måske 2000. Han ved ikke helt selv, hvor mange, han har lavet, men antallet er ret højt efterhånden.
"Mor har vist bedre styr på, hvor mange, jeg har lavet. Jeg ved bare, at det er en del. Og at det stadig er sjovt," siger han, mens ilden stadig buldrer i pillefyret, og den næste Rudolf er på vej.
