Katharina forvandlede sin kvistlejlighed til en sanselig hule: "Jeg hader kvadratmeter, der ikke bliver brugt"
Katharina Beckmann er typen, der ikke er bange for hverken at male væggene eller at vælge en lyserød sofa eller et grønt køkken. Hun har egenhændigt forvandlet en kønsløs kvistlejlighed til en sanselig og feminin hule, der kan dresses op og ned til hverdag og til fest.
Af: Christina B. Kjeldsen Foto: Christina Kayser O.
Jeg elsker, når jeg kan tage mine Pippi Langstrømpehandsker på. Jeg ved jo, at jeg ikke har hænderne helt forkert skruet på, så hvis der er noget, jeg ikke umiddelbart kan – så skal jeg nok finde ud af, hvordan jeg gør, fortæller Katharina Beckman fra sin lyserøde sofa.
Omkring hende hænger og står grønne planter i alle afskygninger – endnu en af Katharinas passioner – og taglejligheden på Østerbro spejler hendes energi, farveglæde og mod. For det er ikke alle, der kan visualisere et grønt køkken og træklædte vægge, når de træder ind i en kedelig, klassisk københavner- lejlighed.
– Jeg var lige startet forfra efter et langt forhold, da jeg købte lejligheden, og var optaget af at blive i nabolaget her på Østerbro, så jeg stadig kunne føle mig lidt hjemme. Lejligheden var egentlig ret dødssyg. Hvidmalet og med et institutionsagtigt køkken, kattehår overalt. Men jeg tager altid mine ”forvandlingsbriller” på, når jeg ser sådan et rum. Det er en arbejdsskade, jeg har, fortæller Katharina, der arbejder med events og har nogle ret vilde projekter på cv’et.
Katharina formår at tænke stort – selv i små rum.
– Jeg var ikke i tvivl om, at jeg nok skulle fikse det her. Det eneste, jeg ikke havde tænkt over, var, at der ikke er elevator i ejendommen. Det var lidt hårdt, da jeg rev køkkenet ned.
Katharina slæbte selv det gamle køkken ned fra femte sal. Ligesom hun selv i sommer trak gipsplader og byggematerialer hjem over Østerbros hyggelige pladser, hvor folk sad og drak kølig rosé. Katharina knoklede løs, heldigvis med hjælp fra gode venner og sin nye kæreste, Simon.
Hun spartlede og malede alle væggene og de skrå lofter. På et tidspunkt blev det alligevel for meget, og Katharina bookede en ferie til New York og håndværkere, der kunne sætte det nye køkken op, mens hun var væk.
Da Katharina og Simon kom hjem fra New York, stod et grønt køkken og glimrede i lejligheden. Et sats, som den farveglade Katharina siden er blevet mere end tilfreds med. For hende er farver, overflader og teksturer en konstant kilde til inspiration, og det bærer lejligheden præg af.
– Min far er farvehandler, og jeg ved efterhånden godt, hvilke farver, jeg altid vender tilbage til. De støvede grønne og blå toner er blandt mine favoritter, og med køkkenet valgte jeg en mat flaskegrøn nuance, som jeg er sikker på, at jeg vil holde af i mange år.
Flere af væggene har jeg fuldspartlet i forskellige nuancer, og jeg elsker sanseligheden og variationen i
overfladerne. Og så slap jeg for at pille væv ned. Den slags praktisk-æstetiske valg har Katharina taget flere af.
Når pudset på væggene i køkkenet begyndte at smuldre, satte hun træpaneler op, der var genbrug fra et tidligere projekt. De bidrager til det visuelt afstemte sammensurium af farver, materialer og overflader, som den lille lejlighed rummer, med grønne planter på gulv og fra loftet, keramik, kunsthåndværk og Katharinas forkærlighed for smukke møbler og mod til at gå sine egne veje.
– Det her rum gav mulighed for at leve nogle nye ideer ud, og jeg føler mig ekstremt meget hjemme her. Nok fordi jeg er gået all in på alting, og jeg har ikke været bange for at tage beslutninger og for at stole på mine egne meninger.
Lejligheden har et særligt flow, som har tvunget mig til at tænke nyt og skabe en indretning, der i højere grad er kunstfærdig og personlig. Og det fungerer altså. Både når jeg ligger og slapper af med Netflix i sofaen, og når hele lejligheden er i spil til fest!
Hvem og hvor?
Hvem: Katharina Beckmann, art director hos Agenda Group, 29 år.