Barnedåb er en dejlig, hyggelig og særlig dag, hvor man godt må gøre lidt ekstra ud af pynt og festlighed.
Du behøver ikke være specielt fingernem eller have det store, kreative overskud for at dække et pænt bord og lave nogle små detaljer, der skiller sig ud. Vi har samlet seks, nemme ideer, du kan få inspiration fra.
Tak til Panduro Hobby for materialer. Regi venligst udlånt af H. Skjalm P. Tallerken 179 kr. og serviet 99,50 kr.
Invitationer
Materialer: Konvolutter, klistermærker, servietter i papir, bomuldsbånd, saks og tus. Sådan gør du: Luk konvolutten. Klip den korte ende af konvolutten af. Fold servietten, så den passer i konvoluttens bredde. Klip et stykke bånd, og sæt det omkring konvolutten med et klistermærke. Skriv Invitation på mærket. Put serviet og kort med invitation i konvolutten.
Sabine Lemira
gallery6billeder
Serviet med navn
Materialer: Stofservietter, bomuldsbånd, blomster, stempler med bogstaver og stempelpude. Sådan gør du: Klip båndet i stykker, så det kan nå omkring servietterne. Skriv gæsternes navne på båndene med stemplerne. Bind båndene om servietterne, og sæt en blomst i hvert bånd.
Sabine Lemira
gallery6billeder
Salat med navn
Sådan gør du: Lad dit barns navn gå igen i flere detaljer – både i borddækning og mad. Her er en salat pyntet med navn i melon. Bogstaverne er lavet med udstiksforme.
Sabine Lemira
gallery6billeder
Aftryk fra dåben
Materialer: Et stykke akvarelpapir, stempelpuder i forskellige farver, sort tus og ramme. Sådan gør du: Lad alle gæsterne sætte et fingeraftryk på et stykke papir. Husk at skrive navn under aftrykkene. Sæt billedet i ramme, og gem det som et hyggeligt minde fra barnedåben.
Sabine Lemira
gallery6billeder
Kuvertslik
Materialer: Plastikbeholdere, slik, bomuldsbånd, stempler med bogstaver og stempelpude. Sådan gør du: Fyld slikket i beholderne. Skriv barnets navn på båndet med stemplerne. Bind båndet omkring låget. Stil en beholder ved hver kuvert.
Sabine Lemira
gallery6billeder
Pynt på bordet
Sådan gør du: Bordet her er pyntet med blomsterhoveder og vimpler. Vimplerne er lavet med mønstret tape. Fold stykker af tape omkring en snor og klip dem spidse. Læg vimplerne ud på bordet.