Guide: Sådan passer du din Monstera
Fingerfilodendron (Monstera deliciosa) er en populær stueplante med smukke mørkegrønne blade, som kan vokse sig stor og flot.
Fingerfilodendron (Monstera deliciosa) har været gemt godt af vejen i nogle år, men indenfor de sidste 5 år, er den blevet et hit igen.
Filodendron stiller ikke store krav til pasning, men du skal vande og gøde den godt fra forår til efterår. I vinterperioden kan du vande mere sparsomt, men planten skal helst være fugtig hele tiden. Hvis vandingen ikke er regelmæssig, vil det få bladene til at udvikle sig forskelligt.
Vildtvoksende i Sydamerika vil fingerfilodendron typisk klatre op ad et træ, som planten fæstner sig til ved hjælp af de korkagtige luftrødder. Planten har store grønne blade, der starter som hele, men efterhånden bliverr de fligedede og hullede, som i en ost, og derfor kaldes planten på engelsk Swiss Cheese Plant. Hullerne er til så bladene bedre klarer blæst i de naturlige omgivelser uden at gå i stykker.
Planten foretrækker en plads med let skygge eller nogen lys, men aldrig direkte sol. Filodendron er tropisk, så den foretrækker 18-20 grader, men kan tåle temperaturer ned til 12 grader.
Giv fingerfilodendron en over brusning nu og da for at fjerne støv fra bladene. Bliver planten for stor og ranglet, kan den skæres tilbage i løbet af foråret – bladene fra afklippet er dekorative i en vase.
Når fingerfilodendron har en vis alder, kan den udvikle en blomsterstand, der er spiselig og smager af ananas.