Nanna fandt sin morfars sofabord frem fra gemmerne – og det kom til at ændre hendes liv

Når man er ung og skal flytte hjemmefra mangler man stort set alt til sit nye hjem. Både potter og pander og møbler skal erhverves, og det kan hurtigt blive en dyr affære.

Men dengang Nanna Aakjær Svendsen skulle flyve fra reden, kom hun på den idé at finde sin morfars møbler frem for at bruge dem i sin nye lejlighed i stedet for at købe helt nye møbler.

”Jeg roder lidt rundt i gemmerne i min mormor og morfars lille værksted, og så faldt jeg over nogle flotte møbler, blandt andet et sofabord,” fortæller Nanna, som allerede dengang var klar over, at hendes morfar havde designet en række træmøbler – men det var først, da hun skulle indrette sit første hjem, at hun virkelig fik øjnene op for hans design.

”Jeg husker bare mest, at han havde et lille værksted, hvor han gik og lavede nogle ting en gang imellem, og blandt andet også noget trælegetøj til os børnebørn. Først senere fik jeg rigtig fik øjnene op for hans arbejde.”

Nannas morfar er møbeldesigneren Jørgen Aakjær Jørgensen, som er manden bag en række ikoniske snedkermøbler i træ. I 1948 stiftede han virksomheden Møbelintarsia som voksede sig til et solidt familieforetagende, indtil det blev afviklet, da Jørgen Aakjær Jørgensen gik på pension i 1982.

Sofie tager på pengedate med sin mand hver måned: ”Det har gjort en kæmpe forskel for vores økonomi”

Hjemme hos Sofie Bay og hendes mand er evnen til at kunne tale om penge én af de vigtigste prioriteter for, at familien når deres mål – og så er det afgørende, at alle penge på kontoen har ”et job,” som Sofie kalder det.

Men det er ikke altid, at hendes morfars talent har stået tydeligt for Nanna, fortæller hun.

”Når vi i løbet af min barndom var hjemme hos min mormor og morfar har vi egentlig snakket utroligt lidt om alle min morfars bedrifter. Og det var generelt ikke rigtig noget, vi snakkede om i familien heller.”

”Hvilken vej skal jeg gå?”

Som barn og ung var Nanna usikker på, hvilken slags arbejde, hun havde lyst til at have i fremtiden – og hvad, hun overhovedet kunne finde ud af.

”Jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg gerne ville. Jeg har altid fået at vide, at jeg ikke var særlig dygtig i folkeskolen, og undervisere var bekymret for, om jeg kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Dog ikke mine forældre, de har altid troet på mig.”

Når Mia deler et billede af sin spisestue, høster det mange likes

Ting skal bruges, og der må gerne være en blanding af gamle og nye ting, som skaber en historie. Sådan er indretningsstilen hjemme hos Mia Emilia Skovbjerg Juul, som er denne uges instabolig. Kom med indenfor.

Men selvom Nanna ikke vidste mere specifikt, hvad hun drømte om at arbejde med, så har hun altid forestillet sig, at hun ville være selvstændig. Derfor besluttede hun sig for at gå efter dét mål ved at starte med at tage en uddannelse som markedsføringsøkonom.

”Det kom som en overraskelse for mig, at jeg kunne klare den uddannelse. Derfra fik jeg yderligere troen på mig selv, og læste jeg også en bachelor i innovation og entreprenørskab. Jeg blev grebet af alt, hvad det indebærer, når man skal starte en virksomhed op. Særligt brændte jeg meget for selve design-processen fortæller Nanna, som siden sluttede af med en Kandidat i Designledelse på Syddansk Universitet i Kolding.

Undervejs i sin uddannelse oplevede Nanna, at tankerne om morfars møbler blev ved med at poppe op.

”Jeg begyndte mere og mere at overveje, hvorvidt det ville være muligt at reproducere min morfars designs. Kandidatuddannelsen gav mig faktisk også indsigt i, hvilke designs, vi egentlig havde stående, og at møblerne passede lige ind i tidsånden, hvor der var et kæmpe boom af retromøbler. Så hvis vi skulle gøre det, så var det nu.”

Flere mavepustere

I 2019 tager Nanna de første spæde skridt hen imod at genoplive sin morfars familieforetagende. Dengang under navnet Intarsia Furniture, som senere er blevet til Aakjaer Furniture.

Kunne du bo som Louise og Jacob? ”Vi ved aldrig helt, hvor vores børn er, men vi er trygge”

I 2018 flyttede en familie fra Holbæk til Danmarks mest afsides ø for at udleve en pludseligt opstået drøm. De ønskede større nærhed og at gøre en god gerning. Mød Jacob og Louise, som ikke har fortrudt, at de rykkede til Frederiksø.

”Jeg finder en producent, der gerne vil hjælpe mig med at producere møblerne, og så går vi lige så stille i gang, og låner også en god slat penge af mine forældre. På det her tidspunkt er jeg omkring de 30 år, og min mand og jeg vil også gerne have nogle børn. Vi beslutter at gøre begge dele på én gang og tager det i et roligt tempo. Efterhånden har vi et sortiment, og de første prototyper tager jeg bag i bilen og får dem ind hos fem møbelhuse og laver aftaler med dem,” siger Nanna, som dog kun lige når at mærke et vindpust i sejlet, da endnu en krise rammer.

”Så rammer corona hele landet og verden. Det er virkelig en mavepuster, for på det tidspunkt skulle jeg jo i gang med at sælge møblerne ind til forhandlerne, men jeg kan faktisk ikke møde mine kunder, da de holder lukket. Corona var ellers en god tid for mange møbelhandlere, men ikke når man er helt ny.”

I kølvandet på krisen går det støt fremad for Nannas nystartede virksomhed, og hun oplever endda, at der er en optimisme omkring nye brands i møbelbranchen. Men bedst som det går den rette vej, rammer endnu en krise.

”Så starter krigen i Ukraine og energikrisen. Og det er endnu en kæmpe mavepuster, som er hård for virksomheden, fordi fremtiden er meget usikkert. Samtidig får vi vores andet barn og må skrue ned for alle omkostninger, men det er også dér, jeg tænker, at der skal ske noget, så der kan komme skub i sejlene igen. Og derfor melder jeg mig til Løvens Hule.”

Succes i Løvens Hule

Selvom det er et enormt sats og det kræver stort mod at stille sig frem på nationalt tv og præsentere sit produkt, sit hjertebarn, for investorerne i ”Løvens Hule,” så skulle det vise sig at være den hele rigtige beslutning for både Nanna og Aakjaer Furniture.

Udover en økonomisk indsprøjtning i virksomheden fik Nanna nemlig to løver med om bord, Tahir Siddique og Louise Herping Ellegaard, og de har været en kæmpe hjælp til at få drømmen om at holde morfars arv i live til at gå i opfyldelse.

Tv-vært Miriam Zesler bor anderledes end de fleste: Der er kun én upraktisk ting ved at bo sådan

Tv-vært Miriam Zesler bor med en stor del af familien i ét stort familiehus. Og det er der både fordele og ulemper ved, fortæller hun til Hendes Verden.

”Det betyder meget at få så kompetente mennesker ind i sin virksomhed,” siger Nanna.

”Jeg snakker stadig på ugentlig basis med dem, og jeg er glad for at de står klar med sparring og feedback.”

Nu er Nannas forhåbning, at Aakjaer Furniture kun vil vokse støt fremover – også selvom opstarten ikke var uden bump på vejen.

”Det går absolut den rigtige vej nu, men det gik langsommere, end jeg havde regnet med, det vil jeg gerne erkende. Men når man ser på, hvordan andre rigtig store møbelbrands også kæmper i den her tid, så er der ingen tvivl om, at jeg har fat i det helt rigtige med vores møbelkollektion og historie.”

Morfars designs – men med nye øjne på

For Nanna er der ingen tvivl om, at hendes morfars møbler er både ikoniske og smukke, og de fungerer som en stor inspiration til hendes eget design.

”Jeg har altid været fascineret af 50’er-stilen generelt, men min morfar var bare særligt god til at fokusere på de små detaljer. Et eksempel er de bordben, han lavede, for de var ikke bare helt runde men havde en ikonisk form. Og det inspirerer mig meget, at der blev lagt vægt på de små detaljer. De er så også både sværere og dyrere at producere, men det er dét, der gør, at møblerne skiller sig ud og har sin eksistensberettigelse i dag,” siger Nanna.

Samtidig er hun dog også stolt af, at hun har ændret i det oprindelige design, så det passer ind i nutiden.

Anja tog en vigtig beslutning som 52-årig, da livet tog en pludselig drejning

Da Anja Enggren blev ramt af den sygdom, som hendes mand var død af ti år tidligere, blev hun mindet om, at livet skal leves hver dag, og at hendes arbejdsliv skal være meningsfuldt. Det var hendes gode job hos Novo Nordisk sådan set, men hun havde også en drøm om at hjælpe mennesker, som bliver ramt af sorg. Som 52-årig tog hun springet.

”Det første, jeg har ændret på, er selve træsorten. Min morfar Jørgen Aakjær Jørgensen lavede mange møbler i teaktræ og palisander, mens jeg laver dem i egetræ. Det er det, de fleste efterspørger i dag. Derudover er der hylder i flet på nogle af bordene, og det laver jeg på en anden måde i dag, så det fremstår mere fint og stringent.”

Der er dog også ét af hendes morfars designs, som Nanna indtil videre har holdt sig fuldstændigt fra.

”Han lavede også nogle klassiske kakkelborde, og selvom de er kommet lidt på mode igen, så synes jeg ikke, de har fået et rigtig stort gennembrud. Og så er jeg bare heller ikke personligt så vild med kakkelborde, så jeg har ikke villet gå videre med dem. Men man skal aldrig sige aldrig,” slutter Nanna med et grin.

Nedenfor ser du først Nannas designs i Aakjaer Furniture, og derefter designs af Nannas morfar, Jørgen Aakjær Jørgensen.