Når Mia deler et billede af sin spisestue, høster det mange likes
Ting skal bruges, og der må gerne være en blanding af gamle og nye ting, som skaber en historie. Sådan er indretningsstilen hjemme hos Mia Emilia Skovbjerg Juul, som er denne uges instabolig. Kom med indenfor.
I en gammel villa fra 1913 bor Mia
Emilia Skovbjerg Juul sammen med sin familie på fem + to hunde. For 4 år siden renoverede de hele huset, som var gammelt og slidt, men med en masse historie og sjæl. Familien fik lov til at overtage flere ting fra den tidligere ejer, så i dag hænger der bl.a. nogle af de gamle billeder på væggene.
Og netop en blanding af gammelt og nyt er kendetegnende ved indretningsstilen hjemme hos Mia
Emilia Skovbjerg Juul, som også står lampebrandet, Vera Nordic.
Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?
"Den har jeg fået af min mor. Vi boede alene i et
lille rækkehus, og der hjalp vi hinanden med at få skubbet store møbler rundt,
malede vægge og hang billeder op. Jeg kunne bruge lang tid på at
ændre indretningen på mit eget værelse, hvor jeg fik skubbet skabe og
senge rundt med et tæppe under – det var aldrig velovervejede beslutninger, men jeg gik i gang, og hvis resultatet ikke var godt, så lavede jeg det om igen.
Jeg gør det stadig uden at have en plan, og jeg har aldrig lavet moodboards,
som jo egentlig er en rigtig god ide – især når man renoverer et helt hus fra
bund til top. Vi var lettede over, at der alligevel var en rød tråd,
da vi var færdige med renoveringen, når vi nu ikke havde lavet en større plan
over farver, indretning osv."
Annonse
Beskriv din indretningsstil
"Vi indretter os med det som føles hjemligt. Ting skal
bruges, og der må gerne være en blanding af gamle og nye ting, som skaber en
historie. Jeg føler mig mest hjemme, når et hjem er levende, hvor
tingene kan tåle at blive brugt, og hvor der er en ro. Jeg
synes, at det er svært at sætte et ord på min indretningsstil, og jeg tænker ikke
bevidst over de valg, jeg træffer, men drages nok af rolige farver."
"Jeg drages af indretninger, som er personlige, og
hvor man kan mærke, hvem der bor i huset, uanset
hvilken indretningsstil de har. Hvis jeg skal nævne en stil, må det
være Engelsk Cottage og til dels svensk indretning, hvis ikke stilen bliver
for romantisk. Jeg er selv vokset op i et hjem med blondegardiner, afsyrede skabe og kommoder og mange pynteting."
Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?
"Det er tre små indskudsborde, som jeg fandt
på Facebook Marketplace."
Annonse
Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?
"Det
er billeder af spisestuen og generelt også før og efter billeder."
Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?
"Det er spisebordet, fordi det har stået der de sidste 50
år på helt det samme sted. Det er ret fantastisk. Vi fik lov at beholde det gamle
bord fra den tidligere ejer."
Hvilken ting holder du mest af i din bolig?
"Det er lamperne, som jeg selv har designet. De giver
et skulpturelt og klassisk pust til indretningen, og så
betyder det meget at indrette med lys. Lamperne minder mig om, at du kan mere, end du tror."
Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker
alligevel?
"Gammelt julepynt fra min farmor – det er både grimt,
smukt og personligt til sammen."
Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration,
som du har brugt i dit hjem?
"Vi har mange små sideborde, der står rundt omkring med
lamper, lysestager og krukker."
Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej
til dit hjem?
"Der er ikke rigtig noget, men jeg kan være ret
langsom til at vænne mig til nye ting og nye tendenser. Jeg havde fx aldrig troet, at der ville være stål i vores hjem, men det har vores bordlampe, som jeg selv har
designet. Den giver lidt kant og bryder indretningen på en god måde, så
det ikke bliver for “pænt”. Men jeg kommer nok aldrig til at bo i et væld
af skrappe farver."
Hvad er dit yndlingsrum i boligen?
"Det er spisestuen. Stukken er noget særligt i det
rum, og det er her, vi altid samles til aftensmad. Da vi
renoverede spisestuen, opdagede vi de gamle paneler, som blev sat op igen. I
spisestuen kan vi kigge ud over haven og ind i stuen, hvor pejsen står."
Annonse
Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?
"Loftet i stuen skal måske males i en rolig grøn nuance –
det har været moderne længe, og som rosinen i pølseenden begynder det
at gå op for mig, at det faktisk er rigtig flot.
Vores badeværelser trænger også snart til lidt
maling. Da vi renoverede, gik det så hurtigt, at alle vægge på første sal
blev hvide, selvom vi havde aftalt, at der ikke måtte være hvide vægge. Så når
det hele trænger til at blive malet, skal der farve på – men stadig
rolige farver.
Ellers er det haven, der trænger til kærlighed. Den har
vokset sig stor og vild, og det skal den stadig være, men der skal
klippes ned, så det ikke går helt til. Her drømmer jeg om en rigtig cottage
have."
Hvad er dine bedste indretningstips?
Gå
efter det, som du/I synes giver en god stemning.
Drop at følge med trends – de
skifter alligevel tit.
Tag i genbrugs- og andre butikker og mærk efter, hvad
du kan lide.