Nicklas Bendtner sælger sin lejlighed: Se de vilde billeder
Den 32-årige fodboldstjerne Nicklas Bendtner har sat sin luksuslejlighed på H.C. Andersens Boulevard til salg for 24 millioner kroner.
Fire værelser fordelt på 339 kvadratmeter.
Det er, hvad du får for 24 millioner kroner, hvis du køber Nicklas Bendtners lejlighed på H.C. Andersens Boulevard i København.
Den kendte fodboldspiller købte penthouselejligheden på 5. sal med tilhørende tagterrasse tilbage i 2013 for 13,2 millioner kroner, men i dag er salgsprisen altså næsten fordoblet.
Ifølge BT har Bendtner allerede skiftet adresse og bor nu sammen med sin kæreste Philine Roepstorff i hendes lejlighed på Østerbro. De har dannet par siden sommeren 2018.
Fodboldspillerens kontrakt hos FC København udløb ved udgangen af 2019, og han står fortsat uden klub.
Se billederne af Nicklas Bendtners ekstravagante lejlighed her - vi ville i hvert fald ikke have noget imod at flytte ind.