I 12 år havde Nicola og familien renoveret deres bolig, så alt var perfekt – så kom pandemien…
For to år siden gennemgik Nicola Kragh Riis’ bolig den store renovering efter ti år med småprojekter. Men så kom corona og lockdown – og pludselig er hun ramt af en særlig kløe. Kender du den?
Det er knap to år siden, at vi tog den store indretningsomgang herhjemme med et badeværelsesprojekt, nye gulve og nye farver på alle vægge i alle rum. Vi havde boet her i 10 år med løbende småprojekter, men det trængte til den helt store tur, som vi så endelig fik sparet sammen til.
Derfor er jeg i de sidste par år kommet glad hjem til de opfriskede omgivelser og har nydt det næsten nye hjem. Jeg havde en helt klar følelse af, at nu var vi færdige. Men så kom der en pandemi. Og så var vi hjemme konstant. Og så skete der noget nyt.
Jeg begyndte at mærke den søde indretningskløe. Jo mere tid jeg er hjemme, jo flere ideer får jeg til at lave om og forny, selv om jeg egentlig er glad for det, jeg har.
- Jeg synes nu, vi har brug for et sofabord mere, da det, vi har, konstant er fyldt med bøger og legetøj og et utal af kopper.
- Jeg har lyst til at sy gardiner.
- Jeg synes, vi trænger til andre lamper, da vi er hjemme på alle tidspunkter af døgnet, og det stiller pludselig højere krav – også til lys.
- Jeg drømmer om radiatorskjulere og et nyt klædeskab (eller mindre tøj).
- Jeg har brug for, at flere ting har en fast plads end tidligere.
- Jeg ønsker at komme af med bunker og få løst de små ting, der ikke fungerer maksimalt.
Det handler om at få optimeret, så alle hjørner af huset bliver udnyttet fuldt ud.
Jeg har fået indrettet et lille hjemmekontor, da det er vigtigt for mig at have et fast sted, jeg kan arbejde og have mine ting omkring mig, så jeg ikke flytter bunker rundt på spisebordet.
Det er vigtigt, at vores hjem passer til de behov, vi har, og da behov skifter hele tiden, så giver det også god mening at ændre løbende i takt med behovene.
Så min pointe er: Klør det, så klø.
