En kvinde sidder og broderer en blomst i orange. Vi ser med 'over skulderen', og vi kan derfor ikke se hendes ansigt.

Med nål og tråd: Kan du genkende de nostalgiske broderier?

Klokkestrenge, puder og bordløbere. I ramme, på sengelinned og viskestykker. Broderi har pyntet og været praktisk i hundredvis af år og er moderne igen, hvor brodøser bruger nålen til at komme ud med budskaber på skrift samt i motiver, som er inspireret af både Japan og klassiske danske forårsblomster.

Hjemmet logo

Er du heldig at få fingre i et ældre sengesæt med et broderet tal på, så er du faldet over en fin gammel metode til at holde styr på sengetøjet.

Engang var det nemlig sådan, at man – hvis man for eksempel havde tre sæt sengetøj – broderede tallene fra ét til tre sirligt ind i stoffet på både dynebetræk og hovedpude. 

På den måde kunne man nemlig huske at få det vasket i rette rækkefølge, så sliddet blev ligeligt fordel.

Tidligere var det helt almindeligt, at broderi på den måde gjorde hverdagen nemmere, mens arbejdet med nål og tråd i dag mere er en hobby, som flere og flere nyder at dyrke.

Især under coronaen fik broderi, som andre håndarbejder, fornyet interesse. Folk fandt ting frem fra gemmerne, som de ville sy videre på, eller de ville i gang med at brodere.

Marlene Thorndahl, der er billedkunstner, designer broderimønstre og arbejder i Tilles værksted for håndarbejde, fortæller, at særligt japansk Sashiko og Kogin-broderi er blevet meget populært:

"For folk der ikke kender til broderi, ser det enkelt ud, men man skal lære teknikken for at få et godt resultat," fortæller hun.

Fra adel til alle

Broderi kommer af det franske broderie, og i Middelalderen blev broderiet især brugt i kirken, hvor korssting blev brugt til at lave detaljerede, kristne motiver. 

Korssting blev udviklet og brugt til at skabe detaljerede billeder og mønstre. 

Senere blev broderi populært hos adel og borgerskab, hvor det pyntede på dragter og tekstiler i boligen. 

Silke, guld og sølv blev endda syet ind i mønstrene for at signalere velstand. Først i 1800-tallet blev broderi mere tilgængeligt for alle. 

Mønstrene blev masseproduceret, og broderi blev en vigtig del af kvindernes husflid. Bag de gamle broderier på puder, duge og sengetøj ligger et stort og omhyggeligt stykke håndarbejde.

I dag er ”visible mending”, altså synlige reparationer af tøj, populært hos ældre og unge, der hylder både genbrug og bæredygtighed – og samtidig det tidskrævende, fine gamle håndværk.

Tip!

Fra d. 14.3-27.7 kan du på Sorø Kunstmuseum se udstillingen 'Nål og tråd', der sætter fokus på de arbejdende hænder i kunsten fra 1700-tallet og frem.

Sorøkunstmuseum.dk

Japansk broderi.
Japansk sashiko-broderi på kaffebrikker. Sælges også i Tilles Værksted for Håndarbejde.
Tre puder, der er broderet og designet af H.M. Dronning Margrethe.
H.M. Dronning Margrethe er meget glad for at brodere og har designet disse puder, som var udstillet på Greve Museum i 2018.
To broderede bronzefarvede stole fra starten af 1900-tallet.
To broderede bronzefarvede stole fra starten af 1900-tallet.
Det indrammede billede er designet af tekstilkunstner Gerda Bengtsson, som også var en af stifterne af Håndarbejdets Fremme. ”Det er et enkelt mønster, men udover almindelige korssting, er der brugt kvarte korssting, som får blomsterne til at virke mere levende. Det er en designperle”, mener Marlene Thorndahl, der også designer broderimønstre. Hun har det tilhørende, håndtegnede mønster fra 1960.
Det indrammede billede er designet af tekstilkunstner Gerda Bengtsson, som også var en af stifterne af 'Håndarbejdets Fremme'. ”Det er et enkelt mønster, men udover almindelige korssting, er der brugt kvarte korssting, som får blomsterne til at virke mere levende. Det er en designperle”, mener Marlene Thorndahl, der også designer broderimønstre. Hun har det tilhørende, håndtegnede mønster fra 1960.
Klokkestrengen er en klassiker inden for broderi. Her er det en klokkestreng med motiver fra Den Gamle By i Aarhus, som hænger i en lejlighed i Den Gamle By, som er indrettet med effekter fra 1950’erne.
Klokkestrengen er en klassiker inden for broderi. Her er det en klokkestreng med motiver fra Den Gamle By i Aarhus, som hænger i en lejlighed i Den Gamle By, som er indrettet med effekter fra 1950’erne.
Lille håndtaske med broderet blomstermotiv fra 1950’erne.
Lille håndtaske med broderet blomstermotiv fra 1950’erne.
Stramaj er lidt stivere stof, der ofte bruges til puder. Man dækker hele stoffladen med motivet, og der syes oftest med uldgarn.
Stramaj er lidt stivere stof, der ofte bruges til puder. Man dækker hele stoffladen med motivet, og der syes oftest med uldgarn.
Dette fine broderi fra 1800-tallet blev for nyligt vurderet til 1.625 kr. hos det svenske auktionshus Bukowskis.
Dette fine broderi fra 1800-tallet blev for nyligt vurderet til 1.625 kr. hos det svenske auktionshus Bukowskis.
Dekorativt i et hjem fra 1950’erne med en broderet pyntepude med røde roser og grønne blade, som symboliserede elegance og romantik.
Dekorativt i et hjem fra 1950’erne med en broderet pyntepude med røde roser og grønne blade, som symboliserede elegance og romantik.
Mønsteret med hunden er et Berliner-mønster og er sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet. Det var især populært i det victorianske Europa, som var snerpet og borgerligt. Puden er broderet af museumsinspektør Gitte Behr på frilandsmuseet Hjerl Hede og pynter i stedets Præstegård, der er indrettet som i år 1890.
Mønsteret med hunden er et Berliner-mønster og er sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet. Det var især populært i det victorianske Europa, som var snerpet og borgerligt. Puden er broderet af museumsinspektør Gitte Behr på frilandsmuseet Hjerl Hede og pynter i stedets Præstegård, der er indrettet som i år 1890.
Broderede sentensbilleder er hovedsagelig fra perioden ca. 1870-1930. De havde teksten i fokus, og det var ofte ordsprog, bibelcitater eller moraliserende sætninger. Dette med ordlyden ”Jeg tror på korsets gaade” hænger på Frilandsmuseet Hjerl Hede.
Broderede sentensbilleder er hovedsagelig fra perioden ca. 1870-1930. De havde teksten i fokus, og det var ofte ordsprog, bibelcitater eller moraliserende sætninger. Dette med ordlyden ”Jeg tror på korsets gaade” hænger på Frilandsmuseet Hjerl Hede.