Tre designveninder vil flytte folks grænser: ”Vi kan bringe flere farver ind i de skandinaviske hjem”
Masser af farver, upcycling og genbrugsmaterialer. Det er nogle af ingredienserne bag designtrioen Quad Atelier, som laver unikke sengetæpper, og som har som mission at bringe flere farver ind i de nordiske stuer.
Fortæl os lidt om jer selv?
Først og fremmest er vi venner, der deler samme passion om bæredygtighed. Celine og Julies venskab går over 10 år tilbage, mens Pippa flyttede fra London til København for et par år siden for at arbejde med CSR hos Ganni. Ved siden af Quad Atelier arbejder vi alle i tøjbranchen. Julie som Brand og E-commerce manager hos Wheat, Pippa som Relations Manager for en bæredygtigt start-up tech-virksomhed og Celine som stylist indenfor mode, musik og interiør. Vi fandt ud af, at vi til sammen havde hver vores kompetencer, der kunne skabe et fedt brand, og da idéen til Quad Atelier kom op, var vi hurtige til at hive os rundt.
Vi har alle tre følt behovet for at skabe noget bæredygtigt i en branche, der er ret overfyldt, så det hele faldt ligesom på plads. Og nu står vi her og laver sengekapper og quilts ud af reststof fra Kvadrat. Vi har besluttet ikke at designe kollektioner, men at gå imod sæsoner. Til gengæld bruger vi det stof, vi har, og når det er slut, kommer der et nyt design. Det gør også, at vores sengekapper er limited og unikke.
Hvordan opstod idéen til Quad Atelier?
Det hele startede under Corona, hvor vi, som så mange andre, brugte meget tid i hjemmet med oprydning og renovering. Sengekapper har altid været geniale i forhold til pladsoptimering, men da vi søgte efter et andet look end den klassiske hørversion med flæser, var det ikke til at finde. Hvorfor fandtes der ikke sengekapper i friske farver med et moderne “stramt” look? Det var sådan, det hele startede, og Quad Atelier blev født.
Hvor kommer navnet Quad Atelier fra?
Navnet Quad Atelier opstod på en campingtur, hvor Pippa og Celine sad rundt om bålet og brainstormede. Pippa er britisk, og vi fandt hurtig ud af, at vi gerne ville lave vores brand internationalt. Deraf skulle navnet også være noget, folk forstod. Quad kommer af ordet ”a quadrangle”. Og vores tanke bag produkterne er, at alt, vi laver, på en måde er kvadratisk.
Hvad gør I jer af tanker, når I laver et nyt produkt?
Først og fremmest tænker vi på, hvad vi selv står og mangler eller er på udkig efter. Det var på den måde, vores sengekapper blev til. Dog var tanken hele tiden, at vi skulle lave moderne quilt-sengetæpper, som man kan bruge enten på væggen, over sengen eller sofaen. Julie har to små drenge, og tanken bag at bruge et sengetæppe på gulvet eller over sofaen, som man nemt kan vaske, var en idé, vi synes gav mening.
Hvad er Quad Ateliers særlige signatur?
Helt klart vores univers af farver og inspiration fra 70’erne. Vi elsker at lege med farvekombinationer, som man nødvendigvis ikke ville sammensætte ved første øjekast. Vores mission er også at skubbe lidt til folks farvegrænser og håbe på, at vi kan bringe flere farver ind i de skandinaviske hjem.
Hvad inspirerer jer?
Personer, der tør gøre det ekstra i form af farver og sammensætninger. Vi kigger også rigtig meget på boligbilleder fra 70’erne. Deres farveunivers er fantastisk. Tapeter, gulvtæpper, farvede vaske og toiletter, design og arkitekturen var bare et stort farve-clash. Vi er dog klar over, at det måske kan blive lidt for meget for mange, og det er også derfor, vi gerne vil indføre et moderne twist i vores designs.
Hvad er jeres mest solgte produkt?
Lige nu har vi kun launchet vores sengekapper og et par væg-quilts, men frem til nu er det nok den lyserøde sengekappe, der har fået mest opmærksomhed.
Har I nye ideer på tegnebrættet?
Ja, absolut! Tror vi har for mange idéer, så det handler også om at “kill your darlings”, men næste drop bliver moderne quilt-sengetæpper og ensfarvede sengekapper.
Hvilke designere indenfor samme fag følger I på instagram?
Følg Quad Atelier her:
Designeren bag...
-
Line har succes med sine tæpper på Instagram: ”Jeg har ofte tænkt, at folk nok synes, at jeg er stilforvirret”
-
Kamilla har succes med sine papirblomster på Instagram: Det tog for alvor fart efter lock-down
-
Efter flere år med depression fandt Maria sin rigtige hylde: ”Jeg er kreativ helt ud til fingerspidserne”
-
Carolines smukke lamper hitter på Instagram: ”Der er kærlighed i hvert enkelt fold”
-
Line syede et unikt tæppe på hospitalet for 13 år siden – nu hitter hendes tæpper på Instagram
-
Se Christines unikke papercuts: ”Jeg sætter bare skalpellen på papiret og lader den føre vejen”
-
Danske Betinas keramik blev omtalt i Vogue: ”Jeg kan nærmest ikke følge med”
-
Louise droppede ud af 1.g – nu designer hun unik keramik: ”Det skal være funktionelt, men også vildt finurligt”