Stue radon

5 ting du skal vide om radon

De fleste danskere ved, at rygning kan give lungekræft, men faktisk skyldes hvert 10. tilfælde af sygdommen den radioaktive luftart radon, som siver op i vores huse fra undergrunden. Derfor kan det godt betale sig at vide lidt mere om den usynlige gas.

1.  Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv luftart, som stammer fra det naturligt forekommende radium, der bl.a. findes i jord og byggematerialer. Radon kan trænge ind i boligen fra jorden under huset, specielt ved kælder- og stueetager, hvis der er utætheder i fundamentet eller fejl i konstruktionen. Radon kan hverken lugtes, ses eller smages.

2. Hvor findes radon?

Koncentrationen af radon afhænger af tre forhold:

  • Har dit hus kælder? Huse uden kældre har den største koncentration.
  • Hvor bor du? Boliger på Sjælland, øerne og Bornholm har de største koncentrationer af radon.
  • Hvor højt bor du oppe? Jo højere oppe, des mindre radon.

Vidste du …

… at den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse er på 59 Bq pr. kubikmeter? Den vejledende grænseværdi er på 100 Bq pr. kubikmeter.

3. Hvordan måler jeg radon?

Først om fremmest kan du gå ind på boligejer.dk og tjekke, om dit hus ligger i et risikoområde. Derudover kan du bestille en måling over nettet hos et firma, der kan måle det.

Kort over radon i Danmark

Hos DinGeo.dk kan du se et kort over radonrisiko i Danmark.

LÆS OGSÅ: 11 tips: Sådan får du en sund bolig

4. Hvad gør jeg?

Heldigvis kan du gøre meget for at mindske stråling i dit hjem:

Godt indeklima er vigtigt

Et godt indeklima er vigtigt for sundheden, og en rapport fra EU viser, at luften indendørs kan indeholde mere end 900 forskellige partikler, kemikalier og mikroorganismer. Nogle af stofferne tager vi selv med ind i huset, nemlig dem fra møbler, tæpper, elektronik, rengøringsmidler, rygning m.m., mens andre kan stamme fra f.eks. den sundhedsskadelige luftart radon, som siver op fra undergrunden.

For at begrænse belastningen af indeklimaet er det vigtigt at lufte grundigt ud 2-3 gange dagligt, gøre grundigt rent og specielt holde de elektroni ske apparater fri for støv, da de kan afgive problematiske stoffer. Luftfugtigheden skal også holdes nede for at undgå, at skimmelsvampe og husstøvmider kan trives. Endelig er det sundere at vælge bl.a. rengøringsmidler med miljømærkning uden parfume.

  1. Luft ud jævnligt
  2. Gå dit gulv og fundament efter for utætheder
  3. Indstil evt. friskluftventiler i vægge eller vinduer
  4. Sørg for at døre mellem kælder- og stueetage lukker helt tæt.

5. Kan jeg indrette kontor i kælderen?

Beskyttelse mod radon i boligen

Verdenssundhedsorganisationen WHO og de nordiske myndigheder skærpede i september 2009 bygningsreglementets regler om byggeriers indhold af den radioaktive gasart radon. Næst efter rygning er radon den hyppigste årsag til lungekræft.

Radon trænger i nogle egne ud af undergrunden, og særligt ved ældre huse uden tykt betonfundament trænger den ind i huset via sprækker og fuger. Alt nybyggeri skal være radonsikret, og det er bygherren, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes

Det er ikke den bedste idé. Du er mere udsat i kælderen end i det øvrige hus. Kældre er som udgangspunkt ikke konstrueret til beboelse, men derimod til opbevaring, vaskerum og værksted.