Æggebakker i pap til pynt

DIY: Tryl æggebakker om til blomster, masker og andre sjove kunstværker

Saml tomme æggebakker, og brug en eftermiddag med ungerne på at lave sjove kreationer, fine skulpturer eller en buket af forskellige blomster.

Evighedsblomster

Disse fine blomster holder ligeså længe som de populære tørrede blomster. Åbn æggebakkerne, og klip toppene inde i bakken af. Klip kanterne i buer og takker, eller klip ned i toppen for at lave forskellige udtryk til de forskellige blomster. Sæt evt. to toppe sammen, klippet på forskellige måder, eller sæt en lille top ned i en større. Lav hul i bunden med en syl, og stik et stykke tyk ståltråd igennem. Lim til sidst en lille træperle fast i midten med limpistol.

Tip

Lav forskellige blomster og saml den i en lille buket evt. sammen med et par tørrede græsser.

LÆS OGSÅ: 4 flotte bud på fin pynt til påske

Blomster og mønstre

Æggebakke-kunst

Lav små mønstre og blomster af toppene fra æggebakkerne, men brug også siderne og dele af bunden. Leg dig frem med saksen, og lim blomsterne sammen med limpistol. Du kan sætte dem op på væggen i et fint mønster eller bruge dem som pakkepynt etc.

Æggebakke-kunst

Æggebakker

Tip

Du kan også spraymale bakkerne, hvis du vil have et andet farveudtryk.

Tip

Du kan også bruge en tom æggebakke som opbevaring til grej på skrivebordet.

Saml æggebakker i forskellige farver og størrelser, klip låget af bakkerne og læg dem op på gulvet for at danne det mønster, du vil bruge på væggen. Sæt et stykke farvet karton eller papir på væggen evt. bare med tape i hjørnerne. Lim æggebakkerne på papiret med en limpistol. Lim enkelte bakker i kanten af papiret på hver side.

Maskeleg

Japansk-inspirerede fisk æggebakke

Brug de tomme bakker til at lave sjove masker. Del bakkerne, og klip toppe af, der kan bruges som øjne. Klip næse, skæg og mund af rester fra æggebakker, du allerede har klippet i. Lim delene på låget, så de danner et ansigt. Hæng maskerne på væggen enten med et lille søm eller med en lille klat lim.

Japansk-inspirerede fisk

Abstrakt skulptur æggebakke

Lav små fisk med inspiration fra de Japanske Koi-fisk. Brug fiskene som pynt enten på en knage, eller lad dem hænge på en gren. Klip 5 toppe fra æggebakken til kroppen og en enkelt top til halespids. Lav hul i midten af toppene, og træk dem på en snor. Start med halespidsen, og bind en knude ca. 5 cm længere oppe på snoren, og kom så den næste top på, bind knude og fortsæt. Klip et par små øjne til fiskene af papresterne, og lim dem fast. Lav gerne flere fisk, der kan hænge sammen.

Abstrakt skulptur

Æggebakkestabel

Tip

Du kan også male skulpturen sølvfarvet eller en anden farve, der passer til dit stilleben.

Tip

Du kan spørge efter tomme bakker f.eks. hos dit lokale pizzeria.

Lav et lille tredimensionelt kunstværk, og brug det i et stilleben. Klip en række af fra en stor æggebakke, bøj stykket, og lim enderne sammen med limpistol, så der dannes en cirkel. Stil evt. den lille skulptur på en stak fine bøger i et lille stilleben.