Sarah Zobel sælger sin fantastiske millionvilla: Se billederne her
Den kendte psykolog, forfatter og tidligere model, Sarah Zobel, har sat sin eksklusive og arkitektegnede liebhavervilla i Nordsjælland til salg for næsten 18 millioner kroner.
Drømmer du om at kunne bolte dig på 200 skønne kvadratmeter fordelt på 6 værelser i et smukt hus ikke langt fra vandet?
Så er det måske nu, du skal slå til!
Bare tre år efter at den 50-årige psykolog, forfatter og tidligere model købte sit Vedbæk-palæ, er det nemlig på markedet igen.
Det skriver Boliga.
Ifølge tinglysningen erhvervede hun nemlig villaen tilbage i 2021 for 13.700.000 kroner.
Hvis du ønsker, at boligen skal blive dit nye hjem, skal du af med 17.900.000 kroner, hvilket potentielt kan give Sarah Zobel en fortjeneste på 4.200.000 kroner, hvis salget går som forventet.
Millioner i arv
Sarah Zobel er datter af den danske rigmand, erhvervsleder og godsejer, Peter Zobel. Sammen med sine søskende arvede hun et stort beløb, da faren gik bort i 2017.
Privat har Sarah Zobel tidligere dannet par med danseren Alexander Kølpin, som hun har børnene Roberta og Vincent med.
Parret gik fra hinanden i 2012.
Senere blev hun gift med den danske hitmager Burhan G, og sammen har de sønnen Dallas, som kom til verden i 2015. Sarah Zobel og Burhan G gik fra hinanden i 2018.
Se alle billederne fra Sarah Zobels flotte bolig her.