Sisse Sejr og Esben Bjerre Hansen

Kendt værtspar har sat deres lejlighed til salg: Se billederne her

Sisse Sejr og Esben Bjerre Hansen har sat deres Nørrebro-lejlighed til salg. Se billederne her.

Sisse Sejr og Esben Bjerre Hansen har sat deres Nørrebro-lejlighed til salg.

Lejligheden er én ud af to i det byhus på Nørrebro, som Esben Bjerre Hansen og Sisse Sejr købte sammen med politiker Pernille Skipper og hendes mand for knap fire år siden.

Sammen renoverede de i fællesskab huset – der består af to separate lejligheder – og indtog således en lejlighed hver. Nu har Sisse Sejr og Esben Bjerre Hansen så sat deres lejlighed til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Esben Bjerre Hansen er pt aktuel med podcasten ’Her går det Godt’ sammen med Peter Falktoft, mens Sisse Sejr, der bl.a. er kendt fra sine værtsroller på P3 og Radio 100, deler stort og småt på sin Instagram-profil.

Foto: Danbolig Nørrebro – Brdr. Bjørn Brede & Partnere.
sejr og bjerre lejlighed på nørrebro.jpg
Foto: Danbolig Nørrebro – Brdr. Bjørn Brede & Partnere.

Danbolig Nørrebro oplyser, at det kendte værtspar ikke er gået ned på hverken kvalitet eller detaljer, da de i sin tid har renoveret lejligheden.

De knap 100 kvadratmeter byder nemlig både på et snedkerkøkken, flere franske altaner, blottede træbjælker, et stort ovenlysvindue og en dejlig tagterrasse med kig ud over Nørrebro. Prisen for lejligheden er på knap otte millioner.

Se resten af billederne af lejligheden her.

Nyt renoveringsprojekt på Vesterbro

Mens lejligheden på Nørrebro er sat i salg – og nu udbudt til hele den danske køberskare efter at have været et skuffesalg – så er Sisse Sejr og Esben Bjerre Hansen i mellemtiden gået i krig med endnu et renoveringsprojekt.

Tilbage i februar måned købte de nemlig drømmen: Et af de fine og meget eftertragtede rækkehuse tegnet af Frederik Bøttger (der også står bag Kartoffelrækkerne og Komponistkvarteret i København, red.) i Humlebyen på Vesterbro.

Ifølge Boliga.dk gav de 11,8 millioner kroner for det charmerende byhus fra 1800-tallet, og det har siden været planen at gennemrenovere hele herligheden.

Netop renoveringsprocessen deler det kreative par på Instagram-profilen ’Sejr Bjerres Humlehus’. Og mon ikke det endelig resultat, der ifølge profilen gerne skulle stå klar til efteråret, også vil være at finde her, når tid er.