Mette Frederiksen og Bo Tengberg

Mette Frederiksen sætter sin bolig til salg: Se billederne

Statsministeriet har bekræftet, at Mette Frederiksen har sat sin skønne villalejlighed i Hareskov, nord for København, til salg. Se billederne her.

For knap seks millioner kan statsminister Mette Frederiksens bolig blive din. Den 167 kvm2 store villalejlighed er nemlig blevet sat til salg, bekræfter Statsministeriet over for Ekstra Bladet.

Statsministeren købte toplanshuset tilbage i 2018, inden hun blev statsminister, for knap fem millioner, og det har siden været base for hende og ægtemanden Bo Tengberg, som hun mødte i 2014 og blev gift med i 2020.

Villaen, der blev bygget i 1926 og ombygget i 2002, ligger i naturomgivelser med Hareskoven i baghaven.

Villalejligheden består ifølge ejendomsmægleren af syv rum fordelt på to plan, en rummelig kælder og en skøn terrasse med udgang fra førstesalen.

Se billederne af boligen hos Danbolig, som har fået til opgave af sælge hele herligheden.