Selv i den mørke tid skal du kunne glæde dig over silhuetterne udenfor – i haven, på altanen eller på terrassen. Se de nye udendørslamper – både de hyggelige og mere funktionelle typer.
Udendørslys byder velkommen – og også her skal du fokusere på to typer lys: Nemlig det, der hygger, og det, der har en funktion – f.eks. at hjælpe med at finde vej til hoveddøren uden at falde over noget i mørket. Det funktionelle lys skal være skarpt, præcist og oplyse et bestemt område, men det skal også være afskærmet, så det ikke blænder eller generer naboen.
Du kan også bruge lys til at udvide haven og oplyse altanen, f.eks. giver det en god stemning og effekt at sætte en lampe i et mørkt hjørne.