Ann-Sophie Ulka har et favoritrum i sit hjem: ”Det er et samlingspunkt, der emmer af liv”
Ann-Sophie Ulka kan blive inspireret af alt fra strukturen i en vandpyt til farverne i himlen, og hendes sans for æstetik kan ses i indretningen. Kom indenfor i Ugens Instagram-bolig, som tilhører @fieulka.
Ann-Sophie Ulka bliver inspireret af selv de mindste ting i sin hverdag.
Det kan være en flot bygning, strukturen i en vandpyt eller farverne i himlen, der skaber et væld af idéer i hende, og så implementerer hun dem i sit hjem.
”Jeg synes, at mit hjem afspejler, hvem jeg er. Jeg elsker at blande gammelt med nyt, og jeg bliver inspireret, når jeg ser nye måder at blande former, farver og strukturer på – men også når jeg finder et smukt vintage-fund. Jeg vil gerne bo på en måde, hvor folk kan se, at det er mig, der bor her,” siger hun til alt.dk.
Kom med indenfor hos @fieulka, som er denne uges Instagram-bolig.
Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?
Den har jeg fået ind med modermælken, fordi mine forældre altid har gået meget op i design og bolig. De har endda været selvstændige inden for det felt, så jeg er nærmest vokset op på messer og i et baglokale, når de har arbejdet.
Annonse
Foto: Privat
Ann-Sophie Ulka
37 år.
Er gift og har tre drenge på 4, 7 og 10 år.
Uddannet designteknolog med en professionsbachelor inden for brand marketing,
Har været selvstændig i syv år med Fabrek og Woi Agency, hvor hun hjælper virksomheder og brands med content og branding.
Mit seneste køb er en marmorlampe i lyserøde og brune
nuancer, som jeg fandt på et loppemarked. Jeg vil gerne spice den op med en flot lampeskærm
i lysegul.
Hvad høster flest likes, når du deler det på
Instagram?
Mine Montana-reoler i den smukke farve "Clay". Dem får jeg
altid mange likes og kommentarer på, og farven er simpelthen også den helt
perfekte grey-beige nuance!
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?
Jeg købte et stort litografi af Bjørn Winblad på en auktion
i Sverige, da jeg var 20 år. Jeg havde et værre hyr med at få det fragtet hjem i
min bil, men det hele lykkedes, og jeg elsker det stadig meget højt! Det vil
jeg aldrig skille mig af med.
Jeg elsker vores flotte store sofa fra Eilersen. Den er
kæmpestor og læderet har den fineste patina. Den holder jeg virkelig meget af, og det er et perfekt samlingspunkt for hele familien.
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker
alligevel?
Jeg har nogle skæve lysestager med ansigter på, som der
virkelig er delte meninger om – men jeg elsker dem! Og jeg bliver altid i godt
humør og får et smil på læben, når jeg ser dem.
Foto: Privat
Hvad er den mest overraskende inspiration, som
du har brugt i dit hjem?
Farvede snoede lys i alle afskygninger. Vi solgte virkelig mange af dem i Fabrek, og jeg havde dem også over alt i vores hjem. Til sidst
blev jeg dog virkelig træt af dem, så nu er jeg gået lidt over i den anden grøft og har
kun hvide eller beige-farvede lys.
Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til
dit hjem?
Jeg kommer aldrig til at bo fuldstændig beige! Jeg har brug
for lidt nuancer i mit liv og elsker at bo med en snert af farver hist og her.
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvad er dit yndlingsrum i boligen? Og hvorfor?
Jeg elsker vores spisestue. Vi har et stort bord, der skaber samlingspunktet, og der emmer altid af liv. Det er der, hvor drengene sidder og tegner og leger, og vi spiser de fleste måltider der. Jeg elsker også at have gæster og lave mad og tænde et hav af stearinlys. Jeg er en ægte hygge-type, og det foregår oftest i vores spisestue.