Tungesting
TUNGESTING
Stik nålen op ved 1, ned ved 2, og op igen ved 3 med tråden under nålen. Træk tråden til, og sørg for at stramme stingene ens til, så den snoede kant bliver pæn. Stingafstanden kan varieres alt efter formålet. Til tungestings-hjulene syes stingene ned i samme punkt (2), og sidste sting syes ved at føre nålen under det første sting (ved 1) og stikke nålen ned i midten som før. Tungestingstrenserne syes ved, at der syes en trådbue med to parallelle sting, hvorefter der syes tungesting tæt omkring de to tråde, så der dannes en trense.