Hækl selv: Smukt tørklæde med blomster
Miks dine personlige farvefavoritter til et flot tørklæde med bedstemorfornemmelser.
✿ ✿HÆKLET TØRKLÆDE
Mål: ca. 215 x 29 cm.
Garn: Til det viste tørklæde er anvendt Alpaca garn i 23 forskellige farver fra Garnstudio • Arwetta fra Filcolana bruges til nogle få blomster • Anchor Glimmergarn fra Coats HP bruges til nogle få blomster. Eller der kan bruges garnrester, der svarer til hæklenål nr. 3,5. Sjalet vejer i alt ca. 375 g.
Hæklenål: nr. 3,5.
Hæklefasthed: Hver firkant måler ca. 9 x 9 cm.
Bemærk: Der hækles i alt 3 x 20 firkanter, der sys sammen med maskesting.
Hæklet firkant med blomst: Beg med blomsten. Hækl 4 lm, og saml dem til en ring med 1 km i 1. lm. Hækl 1 lm og 9 fm om ringen, slut med 1 km i lm. Næste omg: * I næste fm hækles (1 fm, 1 hv stgm, 3 stgm, 1 hv stgm, 1 fm), i næste fm hækles 1 km * , gentag fra * til * i alt 5 gange (= 5 blade), og slut med 1 km på bagsiden i en vilkårlig m. Hækl 4 lm, og fæstn med en fm på bagsiden i fm-omg, hækl i alt 4 lm-buer på bagsiden, slut med 1 km i første lm i den første bue. Bryd garnet, og sæt den nye farve til. Hækl i første bue (3 stgm (1. stgm erstattes af 3 lm), 3 lm, 3 stgm)). Fortsæt til næste bue, og hækl (3 stgm, 3 lm, 3 stgm). Hækl således i hver bue, og slut med 1 km i første stgm i den første bue.
Næste omg: Hækl 3 lm, og fortsæt med 1 stgm i hver af de 2 næste stgm. I lm-buen mellem stgm (= hjørnet) hækles (3 stgm, 3 lm, 3 stgm). Fortsæt med 5 stgm imellem hjørnerne, og hjørnerne hækles som 1. hjørne. Hækl 2 omg mere på denne måde.
På sidste omg er der i alt 15 stgm på det lige stykke mellem hjørnerne.
Montering: Sy firkanterne sammen med maskesting, 3 baner af hver 20 firkanter. Hækl 4 omg fm om hele tørklædet, hækl 2 fm i hjørne-m. Slut af med en omg muslinger således: Sæt garnet til et vilkårligt sted med 1 fm, spring 2 fm over, og hækl * 5 stgm i samme fm, spring 2 fm over, 1 fm, spring 2 fm over *, gentag fra * til * hele vejen rundt om tørklædet.
Hendes Verden nr. 16/2008
► SE OGSÅ: Hækl farverige pletter: Multistribet tørklæde
► SE OGSÅ: Smukt lyserødt hæklet tørklæde
► SE OGSÅ: Hæklet tørklæde - striber på kryds og tværs