"Jeg strikker portugisisk, hvad strikker du?"

– Du er nødt til at holde en lang pause med at strikke, lød beskeden fra min læge, da jeg konsulterede ham med smerter i venstre arm og skulder.

Han smilede, da han sagde det, og jeg smilede tilbage. Men jeg havde lyst til at græde. Hvorfor havde jeg ikke været mere opmærksom på de skuldre? Hvorfor havde jeg siddet med strikketøjet helt oppe under næsen i stedet for at tage briller på?

Så tog jeg til England på familiebesøg. Og der så jeg, hvordan min engelske svigerinde holdt garnet i sin højre hånd, når hun strikkede, og lagde det omkring pinden, mens hun kun bevægede den venstre hånd ganske lidt. English knitting style. Var det min redning? Så jeg igen kunne strikke uden ibuprofen, blokade, akupressur og en måske årelang pause?

At kaste garnet

Ad omveje fandt jeg frem til Rachel Søgaard, strikdesigner, medejer af Kit Couture og underviser i hækling og strikning, og hun lærte mig, at manikke lægger, men ”kaster” garnet omkring pinden, når man strikker engelsk. Som de fleste herhjemme strikker

Rachel Søgaard såkaldt kontinentalt. Men til en strikkefestival mødte hun en kvinde, der strikkede vrang på en anderledes måde, og sådan fik Rachel øjnene op for, at der er adskillige måder at strikke den samme maske på. Én stil kan være mere hensigtsmæssig for nogle end for andre, og Rachel begyndte at trække på flere forskellige strikkestile i sin undervisning.

– Jeg bruger som udgangspunkt den kontinentale, også fordi de fleste opskrifter herhjemme er skrevet til den, men det er utrolig individuelt, hvordan vi holder på pinde og garn. Ikke to strikkere strikker ens, siger hun.

– Jeg opdagede for eksempel, at nogle har nemmere ved at strikke med to farver, hvis de har det ene garn i den venstre ogdet andet i den højre hånd og kaster garnet som i engelsk strikning.

Løst og slattent

Selv er jeg i gang med en rustrød ræv til mit barnebarn. Jeg begyndte på den, mens jeg endnu strikkede kontinentalt, og jeg havde strikket hovedet og skulle i gang med kroppen, da jeg skiftede strikkestil. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg strikker mere jævnt på engelsk. Resultatet blev simpelthen flottere. Fast og jævnt, ikke løst og slattent som hovedet, som jeg havde strikket på kontinental manér (og som jeg endte med at pille op og strikke om).

Til gengæld tog det sin tid at kaste hver eneste maske omkring pinden med højre hånd, som man gør, når man strikker på engelsk (det hjælper nok ikke, at jeg er venstrehåndet). Men sådan er det ikke for alle. Det kan jeg se på Youtube, og det bekræfter Rachel Søgaard.

– Jeg har altid troet, at kontinental strikning var den hurtigste stil, men nu er jeg ikke længere sikker. Nogle er i stand til at kaste, så du næsten ikke når at se det, siger hun.

Det var nu ikke tempoet, der fik mig til at spejde efter alternativer til den engelske metode, men simpelthen fordi jeg havde svært ved ikke at spænde, når jeg skulle kaste garnet rundt om højre pind.

Jævn vrang

Derfor googlede jeg pain, knitting, shoulder og arm og fandt frem til portuguese knitting style – portugisisk strikkestil. Her har man garnet bag halsen (eller gennem en nål hæftet øverst på tøjet), og det giver en jævn spænding af garnet. Ifølge flere amerikanske youtubere, der instruerer i portugisisk strikkestil, er det simpelthen løsningen for strikkere med gigt, ledsmerter eller karpaltunnelsyndrom. Derudover fremhæves metoden for sine vrangmasker, som ikke er meget mere end et smut med tomlen.

Rachel Søgaard tilføjer, at portugisisk strikkestil kan hjælpe mange, der har svært ved at strikke jævnt, når de strikker vrang.

Selv strikker jeg lige nu portugisisk med garnet bag halsen. Denne stil ligger længere væk fra den kontinentale, som jeg er vokset op med, end den engelske, og tog mig lidt længere tid at lære. I begyndelsen var resultatet også løst og ujævnt, men øvelse gør mester, og nu strikker jeg mere jævnt, end jeg gjorde på kontinental manér, og hurtigere end på engelsk.

Forklæde til ræven

Det er en stor aflastning af min venstre hånd. For garnet holdes hele tiden foran arbejdet, så jeg behøver kun at bevæge venstre hånd meget lidt, og det er jævnt spændt, ved at jeg har det bag halsen.Det er en skøn fornemmelse at få spændingen fra garnet væk fra armen, og så er det faktisk sjovt at have det bag halsen. Det bliver på en hyggelig måde til en medspiller eller en hjælper.

Jeg skal dog stadig begrænse strikningen, så jeg strikker kun små ting for tiden og er i gang med et haveforklæde til ræven. Sidder jeg mere end en halv time, kan jeg få følelsen af, at senerne i armen trækker sig sammen, men jeg vågner ikke længere af smerter om natten, og jeg er blevet mere bevidst om at slappe af i skuldrene og bedre til det.

Man siger, at det er nemmere at ændre vaner, når der sker større forandringer i ens liv, og det er min egen lille teori, at det er nemmere at holde op med at spænde, når man samtidig skifter strikkestil.

Kilde: allfreeknitting.com