Molly Egelind: "Da jeg blev mor, gik det op for mig, hvor meget tid man skal have til at gå"
Da Molly Egelind var barn, lærte mormor hende at strikke. Da hun selv fik barn, begyndte hun igen. Da hun skulle danse samba på tv, tog hun strikketøjet med – og kickstartede en ny karriere som strikdesigner.
Hun havde set alle de film, der var at se på Netflix – selv den 25 år gamle tv-serie Venner var trawlet igennem fra ende til anden. Det samme var Gud og hver mands opslag på Instagram. Et godt stykke inde i barselsorloven med lille og ofte sødt sovende Ellinor begyndte kedsomheden at overmande skuespiller Molly Egelind. Godt og grundigt. Et strikketøj endte med at blive svaret på spørgsmålet: Hvad skal jeg nu lave? Og det har så grebet ikke så lidt om sig siden da ...
Der er ingen tvivl om, at Ellinor, som i dag er fem år, har en højenergisk, talentfuld og kreativ mor. Molly Egelind kommer susende ind ad døren til dagens interviewaftale i høje støvler, tyk jakke og med en enorm pose strikketøj i en pose over den ene arm. Hun uddeler gavmildt brede smil og forklarer, at Ellinor var syg, så hun skulle lige finde en babysitter, inden hun vakler et par øjeblikke mellem te eller kaffe og er klar til at fortælle.
Tunmadder og et mørnet plastiketui
Glæden ved at strikke har Molly faktisk med sig helt fra barndommen.
– Min mormor lærte mig at strikke, da jeg var 10-12 år. Mormor var en ordentlig dame med servietringe og mågestellet stående øverst over det musselmalede i vitrineskabet. Hun havde gået på husholdningsskole og gik op i Emma Gads takt og tone. Alt det som mine forældres generation sked på, siger Molly, som er datter af skuespiller Søs Egelind og den svenske filmfotograf Bjørn Blixt.
Men Molly elskede at være hos mormor i Vangede, hvor der var tunmadder, After Eight-chokolader og fremfor alt strikketøj.
– Hun var faktisk skidedårlig til at strikke, for hun havde gigt i fingrene. Hun havde strikkepinde med stålwires omkring, som lå i et gammelt mørnet plastiketui i rødt og klart plastik. Jeg har stadig hendes ting, siger Molly med kærlighed i stemmen.
– Hos mormor lærte jeg ret og vrang, og så gik der sport i at strikke laaange halstørklæder, hvor det med strikkefasthed ikke var noget, jeg gik så meget op i. Men der døde det også igen. Jeg begyndte i gymnasiet og ville hellere gå til både dans og fest end at strikke hos mormor.
Fandeme nej!
Men for fem år siden ruskede Molly Egelind altså liv i den gamle garn-interesse, som i sin tid var blevet lagt i koma til fordel for mere klassiske ungdomsaktiviteter.
– Da jeg blev mor, gik det op for mig, hvor meget tid man skal have til at gå. Min datter går tidligt i seng, og så sad jeg der klokken 19.30, og hvad skal der så ske? Jeg havde brug for at foretage mig noget. Udenfor Mollys barselshule var strikkeboomet i fuld gang. Kvinder i alle aldre var begyndt at strikke, lave strikkeklubber, starte strikkecafeer og udveksle opskrifter.
– Jeg så en masse babyvintagetøj på Instagram. Dragter, kyser, kjoler, og jeg var dybt forelsket i det hele. Skulle jeg bare bestille det online? Nej, fandeme nej. I stedet bestilte jeg opskriften på en lille kyse.
– Marys lille kyse hed den vist. Jeg gik ned i en lokal strikkebiks i Odense, og jeg tror, jeg stod der en time, mens jeg fik forklaret alt om pinde, masker og garn. Bagefter strikkede jeg kysen, og den blev fin. Den gav mig i hvert fald blod på tanden, fortæller hun.
Da Molly kort efter anskaffede sig en norsk strikkebog, gik det over stok og sten. Hvis der var noget, der gik hende imod, tjekkede hun på YouTube, hvor man kan finde en pædagogisk video om stort set alt.
– Når man begynder at strikke, tror man, at man skal kunne en masse i forvejen, men det skal man ikke, og det kom bag på mig hvor hurtigt, jeg kunne lave noget, der så tjekket ud.
Faktisk begyndte Molly at strikke meget mere og mere selvstændigt, end hun overhovedet havde troet. Måske en kombination af en kraftig kreativ åre og en egenrådig natur.
– Jeg er typen, der aldrig rigtig tror på IKEA’s samlevejledninger, men altid lige tænker, at jeg kan gøre det smartere selv. Sådan angreb jeg også strikkeopskrifterne. Jeg skulle hele tiden lige se, om man kunne strikke den her på tykkere pinde eller den der i noget andet garn. Jeg fandt min kreativitet, da jeg begyndte at hacke strikkeopskrifter, griner hun.
Det store gennembrud
I takt med at Molly eksperimenterede mere og mere, dukkede nye designs op på hendes pinde. Designs som imponerede dem der så til. Og da hun i 2018 deltog i Vild med dans, vendte endnu flere øjne pludselig hendes vej. Det førte til det store strikkegennembrud.
– Hver gang der var en pause i træningen, og jeg lige havde danset en heftig samba, satte jeg mig over og strikkede. Der var ret meget bevågenhed på mine sociale medier, fordi jeg var med i Vild med dans, så jeg lagde nogle af mine projekter ud på Instagram, fortæller Molly.
Og det var ikke blot hendes mange fans og Vild med dans-entusiaster, der så opslagene. Det gjorde også et nordjysk strikkefirma ved navn Mayflower.
– De kontaktede mig og spurgte, om vi ikke skulle lave noget sammen. Egentlig ville de vist bare sende mig noget garn som en gave, og jeg tænkte ”yes, mand”, for garn er dyrt. Men så inviterede de mig på besøg på deres kontor i Brønderslev.
Folkene i Mayflower blev vist en smule overraskede, da Molly Egelind kom slæbende fra København, hvor hun bor i dag, med en kuffertfuld af projekter, tegninger og strikkede ideer.
– Det lignede, at et garnnøgle havde kastet op på deres kontor, da jeg kom ind og pakkede alle mine ideer, pinde og projekter ud, griner hun og fortsætter:
– Men så slog vi os sammen, og jeg blev mere end bare en sponsoreret kendis.
I dag fungerer samarbejdet sådan, at Molly designer modeller, som hun selv har lyst til at strikke og gå med. Men eftersom hun ikke er ekspert i at skrive en opskrift, er det noget, hun får de professionelle strikkere hos Mayflower til. Og hvis noget driller hende, får hun hjælpe til f.eks. at løsne ærmer eller sy sammen på en smartere måde. Indtil videre er det blevet til et strikkekatalog, hvor Molly selv optræder som model, og her i februar er der endnu tre nye Molly-opskrifter på gaden.
Du kan se Molly Egelind's strikkekollektion her.
Overskueligt og funky
Molly Egelinds nye karriere har både betydet, at hendes hænder er beskæftiget, når der er en pause i en tv-optagelse eller på teatret, men også at familien er velekviperet med hjemmestrik. Derudover har hun fået øvet sig i at kaste sig ud på dybt vand i en disciplin, som hun godt ved, at der er rigtig mange, der er meget bedre til end hende.
– Jeg ved, hvad det kræver at blive god til noget. Det er ligesom på teatret, hvor du går rundt i et tomt rum under et lysstofrør i ugevis og ikke aner, hvor prøverne ender. Du skal acceptere den uvidenhed. Bare du ved, at det på et tidspunkt klikker, og du kan sige: ”Nårh, det var derfor, jeg øvede mig.”
Endelig oplever Molly også, at strikketøjet virker afstressende. Du kan nemlig ikke tjekke telefon og skrive på computer, når du har et strikketøj mellem hænderne. Molly Egelind håber, at hun i samarbejdet med Mayflower kan give hele dynen videre: Hjemmestrik, afstresning og det med at turde noget nyt.
– Det er overskuelige opskrifter og funky designs, og det er forhåbentligt noget, som kan lokke folk til at prøve at kaste sig ud i det. Man behøver ikke være ekspert, inden man begynder. Og det er hele besværet værd, når strikketøjet er færdigt. Det er ligesom stoltheden ved selv at hænge en hylde op. Folk kommer over og siger: ”Fed sweater”, og så er der intet så godt som at svare: ”Den har jeg selv strikket”.