Strik selv: Den sødeste børnevest med lomme
Her får du opskriften på den sødeste børnevest med lomme.
Str.: 50/56, 62/68 og 74/80. Tallene vedrørende str. 62/68 og 74/80 er angivet i parentes. Er der kun oplyst ét tal, gælder dette alle størrelser.
Garn: Cool Wool Cashmere, 50(50-100) g taupe (fv 6) fra Lana Grossa.
Kvalitet: 90 % ren ny uld (ekstrafin merino), 10 % cashmere. 50 g = ca. 160 m.
Pinde: nr. 4, rundp nr. 4 (40 cm).
Hæklenål: nr. 3½.
Rib: Skiftevis 1 ret og 1 vrang.
Glat: Ret på retsiden, vrang på vrangsiden.
Indtagninger: I højre side: 1 km, *1 vrang, 1 ret, gentag fra * 2 gange, 1 vrang, 2 ret overtrukket sammen (= tag 1 m ret løs af, strik næste m ret og træk den løst aftagne m over). I venstre side: Strik 2 ret sammen, *1 vrang, 1 ret, gentag fra * 2 gange, 1 vrang, 1 km.
Udtagninger: I højre side: 1 km, *1 vrang, 1 ret, gentag fra * 2 gange, strik 1 drejet ret i lænken mellem maskerne. I venstre side: Strik 1 drejet ret i lænken mellem maskerne, *1 vrang, 1 ret, gentag fra * 2 gange, 1 vrang, 1 km.
Strikkefasthed: 18 m og 24 p i glat på p nr. 4 = 10 x 10 cm.
Bemærk: Slipoveren strikkes nedefra, op over skuldrene og ned.
Der begyndes med ryggen
Slå 47(51- 55) m op på p nr. 4 og strik en kant af 2½ cm rib, idet der begyndes således på vr-siden: 1 km, 1 ret, 1 vrang og sluttes modsat.
Fordel derefter m således: 1 km, *1 vrang, 1 ret gentag fra * 2 gange, 1 vrang, 35(39-43) m glat, *1 vrang, 1 ret, gentag fra * 2 gange og slut med 1 vrang og 1 km.
Når arb måler 9½(10½-11½) cm, tages 1 m ind i begge sider til ærmegab (strik ”indtagninger”). Gentag disse indtagninger på hver 2. p endnu 5 gange = 35(39- 43) m.
Når arb måler 19(21-23) cm, sættes de midterste 11(13-15) m på en maskeholder til halsudskæring og der strikkes over hver side for sig. Luk i halssiden på hver 2. for 3 x 1 m = 9(10-11) m til ryggens skulder.
Derefter fortsættes over forstykket, idet der i halssiden tages 1 m ud på hver 4. p 1(0-0) gange og på hver 2. p 7(9-10) gange. Samtidig, når arb måler 28½(31½-34½) cm, tages 1 m ud (strik ”udtagninger”) i ærmegabssiden på hver 2. p 6 gange. Når udtagningerne i halssiden er færdige, hviler disse m.
Strik den anden side modsat. Fortsæt igen over alle m i sammenhæng, idet der slås 1 m op mellem de to forstykkehalvdele.
Husk at færdiggøre udtagningerne i siderne til ærmegabene = 47(51-55) m. Når arb måler 40½(44½-48½) cm, strikkes kanten forneden i rib. Når der er strikket 2½ cm, lukkes m af som de viser.
Lomme
Slå 11 m op på p nr. 4 og strik 2 cm i glat. Derefter strikkes endnu 1 cm i rib og maskerne lukkes af som de viser.
Montering
Spænd arb ud efter målene, fugt det let og lad det tørre. Sy lommen på forstykket 5 cm oppe og 5 cm fra højre sidesøm.
Halskant
Med rundpind strikkes foruden de ventende 11(13-15) m yderligere 67(69-71) m op langs halsudskæringen = 78(82-86) m. Strik 1½ cm rundt i rib og luk m af.
Langs siderne af slipoveren hækles 1 rk krebsemasker (= fastmasker hæklet fra venstre mod højre). Fæst forstykke og ryg til hinanden under ærmegabene med et par sting og sy kun ribkanten forneden sammen over 2½ cm.