Sweater med færøsk mønster og raglan
Strik en smuk børnesweater med raglan og færøsk mønster. I det bløde Merinogarn fra Englegarn, bliver det ikke med bedre.
Sweater med færøsk mønster og raglan
Størrelser 2 (4) 6 (8) år
Færdige mål
Overvidde: 64 (70) 77 (83) cm
Ærmelængde til ærmegab: Ca. 27 (30) 33 (37) cm
Hel længde: Ca. 33 (38) 43 (49) cm
Materialer: Englegarn Merino bundter á 50 g :
Koksgrå 04 (= bundfarve) 100 (150) 200 (200) g
Lys grå 02 (= mønsterfarve) 100 (100) 100 (150) g
Pinde: rundpinde nr. 3½ og 5, 60 cm samt strømpepinde 3½ og 5
Strikkefasthed: 10x10 cm = 25 m x 26 p i mønster på pinde nr. 5. Passer strikkefastheden ikke prøv da med grovere eller finere pinde.
Udtagninger: Tag ud ved at løfte lænken mellem m op på venstre p og strik-ke den drejet ret.
Arbejdsgang
Sweateren strikkes rundt nedefra og op. Først strikkes kroppen op til ærme-gabene, så ærmerne op til ærmegabene. Derefter sættes alle dele på sam-me rundp, og bærestykket med raglanindtagninger strikkes. Kun bærestyk-kets sidste få pinde strikkes frem og tilbage, nemlig ved aflukning til halsud-skæring. Sweateren afsluttes med halskanten.
Krop
Slå 144 (160) 168 (182) m op på rundp 3½ mm med bundfv og strik rundt i rib (1 r, 1 vr). Når ribben måler ca. 3½ (4½) 5 (5½) cm, skiftes til p 5 mm og glatstrikning, og der strikkes 1 omg ret, hvor der samtidig tages 1 m ud efter hver 9. (10.) 7. (7.) m i alt 16 (16) 24 (26) gange = 160 (176) 192 (208) m på omg. Markér omg's 1. m (= sweaterens ven-stre side) og 81. (89.) 97. (105.) m (= højre side).
Fortsæt rundt i mønster efter diagrammet – begynd som angivet, og gentag rapporten i alt 20 (22) 24 (26) gange på omg. Strik lige op til arb måler ca. 20 (23) 27 (32) cm. Sørg for at slutte med en omg, hvor møn-steret ved sidemarkeringerne svarer til det pågældende diagram. Det gør det efter 4. pind i rapporten. Strik til 3 m før den markerede m i venstre side. Luk 7 m af til ærmegab (alle str.) (dvs. du lukker m af på hver side af markøren. De 3 m er sidst på 4.pind og de 4 m er i begyn-delsen af 5. pind i diagrammet).
Slut 3 m før den markerede m i højre side. Luk 7 m af til ærmegab. Strik omg færdig og lad arb hvile mens ærmerne strikkes. Der er 73 (81) 89 (97) m på hhv. forstykke og ryg.
Ærmer
Slå 34 (38) 40 (44) m op fordelt på strømpep 3½ mm med bundfv og strik rundt i rib som på kroppen. Når ribben måler ca. 3½ (4½) 5 (5½) cm, skiftes til strømpep 5 mm og glatstrikning, og der strikkes 1 omg ret, hvor der samtidig tages 1 m ud efter hver 2. (3.) 2. (2.) m i alt 16 (12) 18 (22) gange = 50 (50) 58 (66) m på omg. Markér omg's første m – denne m holdes uden for mønsteret, strikkes altid i bundfv, og mar-kerer undersiden af ærmet. Fortsæt rundt i mønster efter diagrammet – begynd omg med den markerede m i bundfv og strik mønster over resten af omg (= i alt 6 (6) 7 (8) rapporter + 1 m). På 5. (2.) 8. (2.) omg tages 1 m ud på hver side af den markerede m. Strik de nye m med i mønsteret. Gentag disse udtagninger på hver 5. (4.) 4. (5.) omg i alt 12 (16) 16 (16) gange = 74 (82) 90 (98) m på omg. Fortsæt derefter lige op til næste gang mønsteret omkring den markerede m svarer til det pågældende diagram. Slut 3 m før den markerede m, luk 7 m af til ærme-gab (alle str.), og strik omg færdig = 67 (75) 83 (91) m. Lad arb hvile, og strik det andet ærme magen til.
Bærestykke med raglan
Sæt alle dele på rundp 5 mm, idet ærmerne sættes ind over ærmega-bene på kroppen = 280 (312) 344 (376) m i alt. Der skal nu være 3 m i bundfv ved siden af hinanden ved hver "samling" (2 m fra ærmet og 1 m fra kroppen), og på hver side heraf 1 m i mønsterfv. Markér den midterste af de 3 bundfv-m ved alle 4 samlinger – de udgør rag-lan"sømmene", og de holdes uden for mønsteret og strikkes altid i bundfv. Lad omg begynde med den markerede m i venstre side af ryggen.
Næste omg – med raglanindtagninger: *Strik den markerede m (med bundfv), 2 r sm med bundfv, strik mønster til 2 m før den næste mar-kerede m, 1 r løs af, 1 r med bundfv, træk den løse m over*, gentag fra * til * omg rundt (= 8 m taget ind).
Tag ind på denne måde på hver omg i alt 20 (22) 25 (28) gange = 120 (136) 144 (152) m på omg. Afmærk nu de midterste 15 (17) 19 (21) m på forstykket. Strik næste omg med raglanindtagninger som sædvanlig, men sæt samtidig de afmærkede m på en hjælpep når de er strik-ket = 97 (111) 117 (123) m på omg. Herfra strikkes de sidste p frem og tilbage.
NB! Mønsteret er nu forskelligt på hver side af omg's begyndelse, idet denne nu sidder inde på pinden, og der strikkes frem og tilbage over dette punkt.
NB! Raglanindtagningerne strikkes således fra vrangsiden: Før den markerede m strikkes 2 vr sm med bundfv. Efter den markerede m tages 2 m løs af én ad gangen, sættes drejet tilbage på venstre p, og strikkes sammen i bagerste maskelænke (så m i mønsterfv ligger øverst set fra retsiden).
Fortsæt med raglanindtagninger så længe som muligt, samtidig med at der lukkes 4, 9, 4 (5, 10, 4) 6, 10, 4 (6, 10, 5) m af på hver 2. p i hver side. Lad de resterende m sidde på p.
Montering
Halskant: Strik med strømpep 3½ og bundfv m op i halskanten, til der er ca. 74 (80) 86 (92) m i alt på p (inkl de åbne masker midt foran og bagpå). Strik ca. 3 (3½) 4 (4½) cm rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib.
Hæft alle ender. Sy åbningerne under ærmerne sammen. Læg arb ud mellem fugtige stykker og lad det tørre liggende.
Vask
Vask sweateren som angivet på garnet og læg den glat til tørre.
Diagrammer
Mønsterdiagram til krop og ærmer generelt
Diagram til ærmegab i venstre side af kroppen (ved omg's begyndelse)
Diagram til ærmegab i højre side af kroppen
Diagram til ærmegab på ærmer (omkring den markede m i bundfv)