Sy kaffevarmer

Sy selv: Kaffevarmer til stempelkanden

Hold kaffen varm med denne hjemmesyede kaffevarmer.

Kaffevarmer til stempelkande

Kaffevarmeren er foret med uldfleece, som er et godt isolerende materiale.

Mål: Højde 18 cm/omkreds 40 cm.

Materialer: 25 x 50 cm mønstret stof og uldfleece • 8 cm velcrobånd.

Tegn mønsteret op i fuld størrelse (mønsteret er inkl. 1 cm’s sømrum). Klip 1 stk. i mønstret stof og 1 stk. i uldfleece. Hæft delene sammen ret mod ret, og sy sammen hele vejen rundt, men lad en vendeåbning stå. Klip lidt af sømrummet i hjørnerne, og hak lidt ind i sømrummet ved buerne. Vend retten ud, og sy en kantstikning hele vejen rundt, idet hullet samtidig sys til. Læg velcrobåndet henholdsvis på stofsiden og på fleecesiden i hver ende af varmeren, og stik det på.

Se mønsteret til kaffevarmeren her

Hendes Verden nr. 26/2014

► SE OGSÅ: Strik selv: En flot kaffevarmer

► SE OGSÅ: Strik en sød kaffevarmer til stempelkande

► SE OGSÅ: Hækl en sød tehætte