Siden 2003 har Anette og Katrine Wadil, der er mor og datter, udviklet designs sammen i strikfirmaet, der bærer deres efternavn. Deres opskrifter er målrettet dig, der kan lide at strikke, uden det bliver for svært.
– Jeg, Annette, begyndte at strikke, da jeg var 8 år. Katrine er min datter, og hun er sælger og model i firmaet. Vi designer sammen, og jeg laver opskrifterne og det færdige design.
Hvornår begyndte I at sælge jeres trøjer i jeres strikkefirma?
– Det gjorde vi i 2003.
Hvad lægger I vægt på i jeres design?
– Det skal være nemt og klassisk, og vi henvender os til dem, der godt kan lide at sidde med et strikketøj, uden at det skal være svært. Kan du ret og vrang vil jeg påstå, du kan strikke de fleste af vores modeller.