Årshoroskop 2025 for Løven

Skal du flytte, forfremmes, tage parforholdet op til overvejelse? Se hvad stjernerne siger om dit 2025 i dette store årshoroskop.

Løven: 23/7-23/8

Du starter året i fuld fart. Du har masser af energi og mod på at udforske nye muligheder. Du får chancen for at transformere de områder af dit liv, du ønsker, og du har meget høje ambitioner. Derfor får du også succes og når i mål, med det du ønsker.

- Arbejde og økonomi -

Det bliver et stærkt karriereår, og især i første halvdel af året dukker der nye og meget spændende muligheder op. Tøv ikke med at være ambitiøs, men husk også at fokusere på at finde en balance mellem arbejde og fritid. Du kan ikke lægge langsigtede planer, men må hele tiden justere dine mål.

- Familie og bolig -

At skabe hyggelige rammer for familien er vigtigt for dig, derfor kan du også lave ændringer, der gør boligen mere indbydende og ideel til familiens behov. I det hele taget danner hjemmet rammerne om mange skønne fælles stunder. Der kan ske positive forandringer i familien, som skaber stor glæde.

- Kærlighed og parforhold -

Et skønt fokus på kærlighed og parforhold gør, at du kan lave om på din singlestatus, hvis du ønsker det. Det kræver dog, at du griber ud efter og holder fast i en af de muligheder, der viser sig. Har du en partner, så prioriter, at I bruger tid sammen. Plejer du forholdet, vil det blomstre smukt.

- Årets bedste råd -

Hold dig ikke tilbage, gå efter dine mål.