De er begge travle mennesker med hver deres karriere og tilsammen fem sammenbragte børn. Men hver anden uge kan Adam Price og kæresten Annesofie Faurschou trække stikket til de familiære pligter og nyde hinandens selskab uden forstyrrelser.
- Vi har begge børn hver anden uge, og de er blevet synkroniseret, så vi har dem samtidig. Så i en uge er vi fuldtidskærester, og den anden uge er vi forældre, sagde Annesofie til HER&NU, da parret mødte op på den røde løber til premieren på ’Phantom of the Opera’ på Det ny Teater.
Den sammenbragte børneflok har mødt hinanden og er glade for arrangementet.
- Børnene render ind og ud, og det fungerer fint mellem dem. Jeg har tre sønner. En på 14 og så tvillinger på ni, og Adam har en dreng på ti år og en stor datter på 22. Så det passer fint, sagde Annesofie.