Smilet stivnede hos Anders
Breinholt, 50, da han opdagede, at de mange penge, han har
brugt på en velgørenhedsauktion, ikke er blevet afleveret
til SMILFonden, men nu risikerer
at være tabt i Lauritz.com’s
betalingsstandsning.
Lauritz.com-ejerne Bengt
Sundstrøm, 68, og Mette Rode
Sundstrøm, 56, er blandt prins
Joachim og prinsesse Maries
nære venner. Her ses de på vej
til fest på Amalienborg.Foto: Bo Nymann
I april betalte han 30.000 kroner
plus hammerslagsgebyr på 7.500
kroner for én af FCK-spilleren
Rasmus Falks trøjer, der var
udsmykket af børn, som er indlagt på Rigshospitalet.
Selvom det nu er mere end tre
måneder siden, har Lauritz.com
endnu ikke udbetalt pengene
til SMILfonden, der er en velgørende forening, som støtter
børn med alvorlige og kroniske
sygdomme på tværs af diagnoser.
De skulle have over 400.000
kroner udbetalt for auktionerne,
men auktionshuset gik i forrige
uge i rekonstruktion i et forsøg
på at afværge en konkurs.
Sisse Fisker frygter at måtte
aflyse aktiviteter for syge
børn.Foto: Michael Stub
Ifølge finans.dk er Lauritz.coms
samlede gæld 148,6 millioner
kroner. Heraf løber gæld til
kunder op i 50 millioner.
– Det er desværre ikke første
gang, at Lauritz.com er lidt for
smarte i en fart. Nu er de ved at
gå konkurs, og deres forretning
er stadig åben, hvilket virker
stærkt kritisabelt. Men hvem
ved, måske sidder stifterne og
direktørerne, Bengt Sundstrøm
og Mette Rode Sundstrøm, på
deres chateau et sted i Europa
og har det fedt? Eller også er de
ved at finde de penge, som de
skylder SMILfonden og mange
flere. Indtil det sker, synes jeg, I
er nogle usympatiske røvhuller,
lyder det fra en skuffet Anders
Breinholt.
Sisse Fisker, 46, der er stifter
og bestyrelsesformand i SMILfonden, fortæller, at det får store
konsekvenser.
– De penge mangler SMILfonden
nu til efterårsaktiviteter for syge
børn i hele landet. Det er ikke til
at bære! Kan du undvære et par
kroner til den indsamling, vi lige
har sat i søen, så overfør på
MobilePay 181824, lyder opfordringen fra Fisker.
Annonse
Også Danmarksindsamlingen
mangler at få 859.980 kroner til
deres arbejde for sårbare børn,
og Røde Kors 185.000 kroner.
Ifølge Lauritz.coms direktør,
Mette Rode Sundstrøm, må pengene fra velgørenhedsauktioner
ikke ikke behandles juridisk anderledes end andre kreditorer. I
en kommentar til Ekstra Bladet
beklager hun situationen.