Selvom landsholdsmålmandens søster Cecilie Schmeichel uden tvivl stadig er ked af Danmarks nederlag ved EM, har den 34-årige influencer stadig meget at glæde sig over.
Sidste år kunne hun nemlig afsløre, at en af hendes største drømme var gået i opfyldelse, da hun var begyndt at designe tøj i et samarbejde med den danske butik Zizzi.
LÆS OGSÅ: Efter 'Forsidefruer': Det arbejder Gunnvør med nu
Siden samarbejdet har Cecilie fortsat rejsen som tøjdesigner, og da HER&NU mødte hende til premieren på 'Cirkus Summarum', afslørede hun, at hun har arbejdet på et projekt, som lanceres snart.
- Der kommer tre tøjkollektioner ud efter sommerferien, så der er masser på vej, fortæller Cecilie.
Selvom influenceren ikke kan gå i alt for mange detaljer omkring kollektionen, løfter hun alligevel sløret for, at hun har udvidet forretningen.
Den er nemlig ikke magen til sidste års samarbejde med Zizzi.
- Der sker rigtig meget i de nye kollektioner, siger hun og fortsætter:
- De er mere omfattende og med flere størrelser, så det er ikke kun plus size.
LÆS OGSÅ: Vejrværten sagde ja efter 14 år: Surprise bryllup