Hvorfor siger en mand,
som grundlæggende har det svært
med fremmede mennesker,
small-talk og socialt samvær, ja til at rejse til Nepal i
15 dage med fem fremmede
på vandretur i junglen og
overnatning i det fri under
myggenet?
– Jeg ville jo virkeligt gerne være
bedre til at kunne tale med andre
mennesker, for der er jo så mange
mennesker over det hele.Foto: Bo Nymann
– Jeg tror, at det var for at
tvinge mig selv til at gøre
noget. Det her virkede så
idiotisk. Ikke produktionen
og mine medrejsende, men
idéen om, at jeg skulle være
med i det virkede åndsvagt på
mig, og derfor måtte jeg hellere gøre det, siger journalist
og entertainer Anders Lund
Madsen, 59, som fra 8. maj
kan ses på Viaplay og hver
uge på TV3 i 'The Journey'.
Anders er gift med Karin,
som er professionel havfrue
på Den Blå Planet, de har fire
børn sammen, plus han er
far til tre børn fra et tidligere
forhold.
Kendisholdet i
Nepal udover Anders er tv-vært Christiane
Schaumburg-Müller Åxman, 41, skuespillerne
Josephine Højbjerg, 20, Søs Egelind, 64, og Dulfi AlJabouri, 32, samt fodboldlegenden Stig Tøfting, 53.Foto: Henrik Kloch/Viaplay
Group
– Jeg havde ingen lyst til at
tage til Nepal, fordi jeg havde
en forestilling om, at det var
fyldt med mennesker, hvor
man ikke kan komme væk.
Men så tænkte jeg, at det nok
er den eneste chance, jeg nogensinde ville få for at komme
dertil, konstaterer Anders helt
ærligt.
Da deltagerne mødtes
i lufthavnen, var han slet
ikke sikker på, at rejsen ville
gå godt. Men køreturen på
10 kilometer fra Katmandu
lufthavn, beskriver han som
”sit livs værste mareridt”.
– Der er ingen færdselsregler og folk råber. Men det
magiske er, at jeg der begynder at se, hvad det land kan.
Trafikkaosset i Nepal er jo
båret af, at alle giver plads til
hinanden, siger Anders Lund
Madsen.
Han føler også, at han
kunne være sig selv under
optagelserne.
– Jeg kendte ikke de andre
og tænkte, at jeg ikke fik
behov for det. Jeg havde fordomme om, hvem Stig Tøfting, Søs Egelind og Christiane
er. Dulfi og Josephine kendte
jeg ikke. Men jeg fik lov at
være mig selv og være i fred,
og det var faktisk helt vanvittigt i et program, hvor det hele
handler om at gå sammen og
være sammen.
Dårlig form
– Jeg havde mødt Christiane er par gange, og jeg
tænkte ”Jeg klarer ikke tre uger, for hun griner så
højt, at jeg får nerver”. Men alle var venlige og
prøvede ikke at presse mig til noget.Foto: Henrik Kloch/Viaplay
Group
Selvom det var en kæmpe
prøvelse, så tog Anders alligevel noget med hjem fra turen
til Nepal.
– Jeg er ikke blevet et bedre
menneske, men mere venlig.
Og det er rigtigt rart. Helt banalt oplevede jeg, at tingene
var bedre, end jeg troede, de
var. Jeg er en lille bitte smule
mindre neurotisk, end da jeg
tog af sted.
En af udfordringerne for
Anders var, at deltagerne
sover sammen, og Anders
snorker, hvilket de andre ikke
undgår at bemærke. Og så var
der lige konditionen.
– Jeg er det mindst spirituelle mennesker, jeg kender,
har ingen religiøse tilbøjeligheder, og jeg var heller ikke
pludselig i kontakt med noget større end mig selv.Foto: Henrik Kloch/Viaplay
Group
– Vi skulle op ad et bjerg,
og jeg var en smule ængstelig, fordi jeg var i virkelig
dårlig form i november, hvor
vi rejste. Jeg var glad for, at
både Stig og Søs var med,
for de er lidt ældre end mig,
så der var en chance for, at
jeg ikke var allerbagerst. Det
skulle vise sig, at jeg var den
med klart den dårligste fysiske tilstand, fortæller Anders
Lund Madsen, som tabte
ansigt – men gjorde noget
ved det, da han kom hjem fra
Nepal.
– Nu er jeg kommet i meget
bedre form. Jeg har tabt 14 kg
og er blevet meget stærkere,
efter vi kom hjem.