Andreas H. og Lissa til Simba Prisen

Efter brud: Havde ikke set det komme

Det kom som et chok for Lissa, at forholdet til Andreas sluttede. Nu tager hun bladet fra munden og giver en status.

logo herognu HER&NU HN

Det sendte chokbølger gennem de sociale medier, da Lissa Paustian smed en bombe på sin Instagram-profil mandag aften.

LÆS OGSÅ: Søde billeder: Pernille Nygaard viser babybulen frem

Artiklen fortsætter efter videoen

-  Livet skulle vise sig at tage en drejning, jeg ikke havde regnet med, for Andreas og jeg er ikke længere sammen. Jeg har ikke så meget at sige til det, for midt i sorgen er jeg også efterladt i chok, lød det fra Lissa.

Kort efter lavede Andreas også en opdatering på sin Instagram, hvor han bekræftede bruddet, og efterfølgende fik de to ellers tralvt med at slette billeder af hinanden på Instagram. 

De følger heller ikke længere hinanden på det sociale medie, så luften virker iskold. Ingen af dem har ønsket at kommentere bruddet indtil nu. 

LÆS OGSÅ: Datteren om Jannis nye bog: - Jeg skal ikke læse den

Lissa har brugt de første dage som single på at slikke sårene i Randers hos sin familie, men nu er hun tilbage i København og slår fast, at hun ikke har det nemt lige nu.

- Jeg er bare i chok og ked af det. Jeg havde ikke set den komme. Men jeg ønsker Andreas det bedste i fremtiden, og jeg håber, han finder, hvad han søger, fastslår Lissa og tilføjer, at opmærksomheden omkring dem ikke er rar lige nu:

- Det er aldrig nemt at gå ud af et forhold, og det er kun hårdere, at det er med tilskuere. Men folk griber mig og er søde, og det varmer jeg mig ved. Nu tager jeg én dag af gangen.

Lissa fokuserer lige nu på at skrive sin afsluttende bachelor, før hun kan kalde sig journalist.