Inden da var "Diamantfamilien"-datteren dog igennem en svær periode, da hun blev tilbageholdt og fængslet i Dubai. Det skete efter, at hendes ekskæreste Milad Sadaati anmeldte hende for utroskab i ørkenstaten.
I det nyeste afsnit af "Diamantfamilien" røber Elvira, at det var mens hun befandt sig i Dubai, at hun blev gravid.
- Jeg skal være mor til en lille pige. Uden at gå for meget i detaljer, skete det mens mor og far (Mortada Haddad red.) var i fængsel. Den sidste måned, vi var i Dubai, var vi blevet frikendt, så der turde vi godt at ses, og der blev jeg gravid, siger hun i programmet.
Et stort ønske
Ifølge Elvira Pitzners drøm om at stifte familie startede allerede et halvt år forinden.
- Jeg har manifesteret, at jeg godt gad have et familieliv, og var klar til det step i livet, og det skete et halvt år efter, siger hun og tilføjer:
- Man skal passe på med, hvad man ønsker, og hvad man siger til universet, for gud lytter, og jeg tror, gud har sin egen timing. Vi kan planlægge, men nogle gange sker der ting, lyder det.