Når man møder Tharsiny Thanendran eller Thas, som hun
kærligt kaldes, står det klart,
at hun ikke er en kvinde, der gør noget halvt. Det gør sig også gældende
i 'Den store bagedyst', hvor hun i dag skal kæmpe om sejren i den
store finale.
– Jeg har altid været glad for at lave
mad og bage, og min madglæde er
helt sikkert kommet fra min mor,
forklarer 27-årige Thas og understreger, at selvom hun efter sin deltagelse
i Bagedysten er blevet meget bedre til
at bage, så banker hendes hjerte stadig
mest for det salte køkken.
Thas' kæreste friede til
hende sidste nytårsaften under en rejse til
Vietnam. – Vi er i fuld
gang med at planlægge
brylluppet, der skal holdes til juni.Foto: Privat
Men det banker endnu mere for
at rejse rundt og opleve verden med
hendes forlovede, Peter, som hun har
været kærester med i fire år.
– Hvis jeg kunne, så ville jeg bare
rejse rundt på fuld tid. Det giver mig
glæde, og det fylder mig op med energi, fortæller Thas, der blandt andet har
besøgt Japan, Nepal, Kina og Mexico.
Der er uden tvivl langt fra hendes
eksotiske eventyr, som hun tager på
flere gange årligt, til hendes rolige og
trygge opvækst i den sydvestjyske by
Gørding, der er så lille, at alle kender
hinanden.
– Mine rødder betyder super meget
for mig. Jeg tror, at jeg er blevet det
menneske, jeg er, på grund af min
opvækst og den opdragelse, jeg har
fået, forklarer Thas, der flyttede til
København i 2015, fordi hun skulle
starte på universitetet.
Thas' kæreste friede til
hende sidste nytårsaften under en rejse til
Vietnam. – Vi er i fuld
gang med at planlægge
brylluppet, der skal holdes til juni.Foto: Privat
Thas' forældre flyttede til Danmark
fra Sri Lanka, før hun blev født, og
selvom hun aldrig selv har boet i det
asiatiske land, så har hendes ophav
alligevel haft betydning for hendes liv.
– Selvom jeg ikke siger, at jeg er
hinduist, så tror jeg helt sikkert, at der
er mange af de værdier, som jeg har
fået med mig uden at tænke over det,
fortæller Thas.
Hun er heller ikke i tvivl om, at hun
har fået sit umættelige sociale behov
og sin store perfektionisme fra sine
srilankanske forældre.
– Jeg har egentlig bare prøvet mig
frem gennem hele programmet, og
jeg har simpelthen lært så meget.
Jeg havde aldrig nogensinde regnet
med, at jeg ville nå så langt, siger
Thas.Foto: Klaus Bo Christensen
– Jeg kan virkelig godt lide at have
gæster. Der er altid plads til en mere,
og jeg elsker at forkæle dem, jeg har på
besøg. Der må aldrig mangle noget,
slår Thas fast.
Derfor var det også hårdt for hende,
at hun måtte sætte hele sit sociale
liv på pause under optagelserne til 'Den store bagedyst'. Til gengæld blev
hun rørt over, hvor mange af hendes
venner der kom med betænksomme
gaver og tilbød deres hjælp til praktiske gøremål.
– Det krævede al min tid at deltage i Bagedysten. Til sidst i forløbet
var jeg virkelig helt færdig. Jeg havde
stresssymptomer og var helt udkørt,
mindes Thas, der midt i det hele også
skiftede job fra mekanisk ingeniør til
projektmanager, fordi drømmestillingen bød sig.
– Jeg har klart fået min perfektionisme fra mine forældre. De har
altid presset mig på godt og ondt og
udfordret mig til at gøre det bedste,
jeg kan, lyder det fra Thas, der taler tamilsk, der er det næststørste
sprog i Sri Lanka.Foto: Klaus Bo Christensen
Selvom deltagelsen i programmet
var hård, så er det en fantastisk oplevelse, som Thas på ingen måde ville
være foruden. Hun er dog blevet sikker
på, at hun ikke skal leve af sine kager.
– I starten tænkte jeg, at det kunne
være fedt at komme til at leve af at
bage eller lave mad. Men her på bagkant tror jeg, at jeg har fundet ud af,
at det vil tage glæden fra mig, hvis jeg
udelukkende skal gøre det og ikke lave
noget andet ved siden af.