Kender du de der mænd, som aldrig fejler noget og derfor aldrig
går til læge? Eller er du selv sådan en mand? Så har skuespiller Max
Hansen og hans gode ven skuespiller
og instruktør Martin Miehe-Renard
en opsang om prostatakræft.
Artiklen fortsætter under videoen med Cecilie Beck...
– Det er den kræftform, som mænd
oftest dør af. 4.500 mænd hvert år får
prostatakræft, og gudskelov redder
man nogle af dem. Mig selv inklusiv,
fortæller Max Hansen, 69, som i 2016
fik alvoren tæt ind på livet.
– Man tænker jo altid, at ”det er naboen,
det er ikke mig”. Men den gang var det
sgu mig, siger Max Hansen om prostatakræften, som tog meget hårdt på ham.Foto: Klaus Bo Christensen
– Det starter som regel med, at man
skal ud at tisse om natten. Når mænd
får nogle signaler, så lytter de ikke efter
dem. Der var en, som sagde til mig:
”Du skal da lige have tjekket dit PSAtal. Det fortæller, hvordan prostata har
det”. Og det er ved en simpel blodprøve.
Da jeg skulle tisse mere og mere om
natten, gik jeg til lægen, for jeg tænkte:
”Så mange øl, har jeg da ikke drukket”,
siger Max grinende.
Men det skulle vise sig, at det var en
alvorlig besked, lægen havde til ham.
Det var prostatakræft.
– Så kom jeg i gode hænder på
Rigshospitalet, som straks satte mig
i gang med behandling. Desværre
opdagede man, at det havde spredt sig,
så jeg kunne ikke blive opereret. I det
øjeblik, jeg fik den besked, forsvandt
gulvet under mig. I stedet fik jeg strålebehandling hver dag i syv en halv uge,
og så var jeg på medicin i tre et halvt år.
Det gjorde, at jeg i dag sidder her og er
rask.
– Mænd dør
jo tidligere
end kvinder,
fordi kvinderne er dygtigere til at
lytte til deres
krop og gå
til læge i
tide, siger
Martin Miehe-Renard.Foto: Klaus Bo Christensen
Max og Martin står i øjeblikket i
spidsen for Prostatakræftforeningens
oplysningskampagne. Privat har de
kendt hinanden siden ungdommen i
Hellerup Ungdomsklub, og de har også
arbejdet meget sammen i skuespillerbranchen.
Max’ kræftdiagnose var et hårdt slag for
vennen Martin.
Annonse
– Er du sindssyg, jeg blev ked af det.
Det var chokerende. Men det er jo ikke
usædvanligt, og jeg kender mange,
som har forstørret prostata, ikke får
gjort noget ved det, og så ender det i
kræft. Det er jo ordet kræft, mænd ikke
kan lide, fortæller Martin, 67.
I Prostatakræftforeningen
PROPAs kampagne er Martin og
Max vennerne Frank og Niller.Foto: Morten Andersen /PROPA
– Jeg har det jo ligesom de mænd, vi
henvender os til lige nu. Jeg går kun til
læge, hvis det er uundgåeligt. Da jeg så
endelig kom til læge, så vidste det sig,
at jeg havde forstørret prostata, som
ikke havde udviklet kræft. Men det var
slemt nok til, at jeg skulle opereres.
Max’ hustru, Inge, og Martins
hustru, Karin, er nære veninder, og
mændene ved godt, at de skal lytte til
deres koner.
– Karin er efter mig og siger, at jeg
skal vise mit modermærke til lægen.
Når jeg så kommer hjem, så har jeg
glemt at spørge ham om det.
Hvorfor det er så svært for mænd at
tale åbent og ærligt om prostata, har
vennerne et ærligt bud på.
– Det er ikke
lårklaskende
humor, mere
underfundig.
Men vi forsøger at nå ud
til mændene
med humor,
og vi gør lidt
grin med
manderacen,
siger Martin.Foto: Morten Andersen /PROPA
– Mænd vil gerne tale om deres
diller, når det handler om de kvinder,
de har erobret. Men mænd snakker
ikke om prostatakræft. Det er jo et
”gammelmands-tisseproblem”, som vi
affejer med ”vi er jo også blevet ældre,
hø hø”, siger Max.
– Mænd er generelt nogle fjolser
med at gå til læge. Og det må man
gerne sige til dem, siger Max.