Vielsen skal stå på et slot i Frankrig, og parret har da også allerede datoen på plads, fortæller Mortada, da HER&NU/Realityportalen møder ham på AiaSound-festivalen, der løber af stablen ved Tiøren på Amager.
- Vi holder det lidt for os selv endnu, men det er sommeren næste år, fortæller han.
Her løfter han da også gerne sløret for, hvorfor valget er faldet på lige netop Frankrig.
Mortada Haddad på AiaSound.Foto: Rebecca Plaetner
- Elvira fik opgaven, og jeg tror hun så på 30-40 steder, og så sagde hun, "Det her område er lækkert, det kan jeg godt lide", og så tog vi ud og så på forskellige steder, og så blev hun forelsket i et af dem, fortæller Mortada og tilføjer:
- Som mand giver man hende jo lov til at holde sin drøm af et prinsessebryllup.
Men selvom der altså er lagt i kakkelovnen til et vaskeægte prinsessebryllup, bliver ceremonien stadig holdt intim, slår den vordende far og husbond fast.
- Det bliver et mindre bryllup for familien og de tætteste. Vi er ikke interesserede i at holde et kæmpe bryllup.