I DR-serien 'Carmen Curlers' er
det hustruen, Tove, og sønnen,
Finn, der betaler den højeste
pris for Axel Byvangs ambitioner,
men privat har Morten Hee Andersen, skuespilleren bag portrættet
af Danmarks store iværksætter i
tv-serien, helt andre prioriter.
Det meste af skuespillerholdet var i sidste uge
samlet på Langelinie Pavillonen for at præsentere
de nye afsnit. Øverst fra venstre Petrine Agger,
61, Peter Zandersen, 39, Christian Tafdrup, 45,
Mille Lehfeldt, 43, Sofie Torp, 33, og Stine
Schrøder, 50. Nederst fra venstre Fanny Bornedal,
23, Maria Rossing, 47, Morten Hee Andersen, 32,
og Lars Ranthe, 54.Foto: Tine
Harden/DR
– Jeg har jo ikke børn, men jeg
kan godt genkende noget. Da jeg
gik på teaterskolen, havde jeg svært
ved at have en fast kæreste. Mest
fordi jeg havde en idé om, at jeg
skulle være til rådighed for arbejde
hele tiden. Det var en yngre version
af mig selv, som var lidt naiv. Det
vigtigste er sgu, at man lever livet.
Også som skuespiller. Ellers har
man ikke noget at fortælle, siger
Morten, 32, der gør sit bedste for at
jonglere familie og arbejde.
– Som skuespiller ryger mange
aftener og weekender på arbejde.
Så på den konto er jeg gået glip af
mange familiefester hjemme på
Fyn. Det irriterer mig stadig, at jeg
gik glip af min nevøs tre-års fødselsdag sidste år. Så i år er den højt
prioriteret i kalenderen.
Svensk kæreste
Morten har genenm flere år har
dannet par med sin svenske
skuespillerkollega, Agnes-Felicia
Westerlund Rase.
Han er netop
flyttet fra Amager til en større
lejlighed Nørrebro, som de har nydt
at indrette sammen, men flyttet
sammen er de endnu ikke.
Hun arbejder stadig primært i
Sverige, og har derfor sin lejlighed
i Stockholm. Om de selv har tanker
om at stifte familie, vil han dog ikke
ind på.
Morten med sin kæreste, Agnes-Felicia Westerlund Rase, 29. De mødtes under indspilningen af 'Margrete den første', hvor deres roller også
dannede par.Foto: Klaus Bo Christensen
– Det lader jeg ligge hen i det
uvisse. Lige nu elsker at jeg at være
onkel, siger han med et venligt smil.
Første sæson af 'Carmen Curlers' har vundet flere internationale
priser, og måske kommer den også
til at åbne døre for ham i udlandet, som 'Forbrydelsen' gjorde for
Sofie Gråbøl og 'Borgen' for Sidse
Babett Knudsen og Pilou Asbæk.
– Der er mange, der spørger om
jeg vil arbejde i udlandet. Det er da
noget, jeg stille og roligt arbejder for. Sker det, så sker det. Hvis
muligheden byder sig, så er jeg
bestemt klar. I sommer var jeg på
ferie i Sverige og Norge, og her
kunne jeg mærke, at 'Carmen
Curlers' var ret stort. Mange
kiggede lige en ekstra gang.