Startcast "Paradise Hotel" sæson 21

"Paradise Hotel" får massiv kritik: Nu svarer Viaplay

Flere seere har stillet spørgsmålstegn ved, om "Paradise Hotel"-produktionen har gjort nok for at passe på Zenia Lund. Nu svarer Viaplay på kritikken. 

Det er næppe gået "Paradise Hotel"-seeres næse forbi, at Theis Horndrup har fået kritik for sin opførsel overfor Zenia Lund i realityprogrammet. 

Artiklen fortsætter under videoen: 

Kritiske ryster stiller nu også spørgsmålstegn ved Viaplays ansvar. På sociale medier stiller flere seere sig undrende overfor, hvorfor produktionen ikke har grebet ind overfor Theis' opførsel, som de har set på skærmen. 

- Produktionen har fuldstændig fejlet i at passe på deres deltager (Zenia Lund, red.), lyder det blandt andet fra en anonym bruger på Reddit.  

- Noget I mig synes godt, produktionen kunne gribe ind i forhold til Theis' opførsel overfor hende, skriver en anden Reddit-bruger

LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor sælger vi huset

Tidligere caster på "Love Island" og podcastvært på Reality Tjek, Marlene Weybøll, lægger heller ikke skjul på sin utilfredshed over produktionens håndtering - eller ifølge hende mangel på samme. 

- Produktionen skulle have taget ham ud for lang tid siden. Han skulle have været ude af det program, fordi han udviser en adfærd, der ikke hører nogle steder hjemme i et realityprogram, siger Marlene Weybøll og tilføjer:

- Det er tydeligt, at det er kontrol, det er manipulation, og det er gaslighting, siger hun på baggrund af det, hun har set i programmet. 

Ifølge chefredaktør på Viaplay, Flemming Fjeldgaard, er produktionen løbende i dialog med deltagerne for at sikre deres trivsel. 

- Vi vil gerne understrege igen, at vi sætter deltagernes trivsel først. Også på "Paradise Hotel" har vi et stort ansvar for vores deltageres sikkerhed og velbefindende – både fysisk og psykisk. Vi er i konstant dialog med deltagerne både før, under og længe efter optagelserne, og deltagerne har også løbende adgang til professionelle, som kan hjælpe, hvis de har behov for det, siger han. 

Dertil tilføjer han, at produktionen ikke sidder på afstand af begivenhederne på hotellet. 

- Tværtimod - vi følger nøje med i dynamikkerne på hotellet og griber ind, når det vurderes nødvendigt. Vi tør også påstå ydmygt, at vi har meget, meget bedre føling med dynamikkerne på hotellet, end hvad man måtte føle ude foran tv-skærmene, siger Flemming Fjeldgaard. 

LÆS OGSÅ: Datteren om Jannis nye bog: - Jeg skal ikke læse den

"De er rollemodeller"

Ifølge Marlene Weybøll er der flere årsager til, at produktionen ikke burde acceptere sådan en adfærd i programmet. 

- Produktionen viser, at det er okay at behandle kvinder på den måde. Jeg har sagt flere gange, at det er fint, at de vil gå ”anti-woke”, men vi skal behandle hinanden ordentligt og med respekt, siger Marlene Weybøll. 

Det er ifølge podcastværten også værd af have in mente, at "Paradise Hotel"-deltagerne får en massiv eksponering i programmet. 

- Og vi skal passe på med, at vi ikke normaliserer og legitimerer sådan en adfærd. Vi skal huske, at deltagerne bliver en form for rollemodeller for andre mennesker, siger hun. 

Men er "Paradise Hotel" ikke også et spil, der handler om, at deltagerne skal manipulere og lyve?

- Jo, det er et spil, der handler om at manipulere, lyve og vinde 500.000 kroner. Men de situationer, hvor seerne ser, at han behandler hende dårligt, er ikke, når det handler om spillet. Det er derimod i situationer, hvor der bliver festet, og han eksempelvis beskylder hende for at være for beruset og beder hende om at beherske sig, lyder det fra Marlene Weybøll.

LÆS OGSÅ: WHAT: Linse vidste intet om Geggo og Cengiz' hussalg

Ikke enig i kritikken 

Chefredaktør hos Viaplay, Flemming Fjeldgaard, meddeler, at Viaplay ikke er enige i de fremlagte kritikpunkter og understreger, at de løbende sikrer deltagernes trivsel i spillet. 

- Der findes heldigvis tusindvis af meninger om store tv-programmer, og "Paradise Hotel" er et af de største. Vi ved også, at store karakterer kan dele vandene, og vi har masser af store karakterer på "Paradise Hotel". Spil, manipulation og strategiske alliancer er en del af "Paradise Hotel" – elementer, der netop skaber diskussioner, siger han og tilføjer:

- Og vi anerkender, at der er meget forskellige holdninger til forskellig adfærd på tv. Vi er ikke enige i den kritik, der bliver bragt frem her. Og man kan altså være sikker på, at vi løbende arbejder med deltagerne for at sikre, at de føler sig trygge – både i spillet og bag kameraet, lyder det fra Flemming Fjeldgaard. 

LÆS OGSÅ: Overraskende melding: Derfor blev Frederik og Mortens piger tilbudt ekstra scanning

Realityportalen/HER&NU har fremlagt kritikken for Theis Horndrup, og du kan læse hans svar lige her.