Pernille Nygaard siger fra: Derfor har hun gjort det

Pernille Nygaard har valgt at gå den selvstændige karrierevej - og det er der en helt særlig grund til.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I slutningen af sidste år valgte 34-årige Pernille Nygaard, der er uddannet jurist, at starte sin egen virksomhed. 

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Rikke Gøransson har datteren med i "Paradise"

- Jeg har startet min egen virksomhed med min partner Viktoria. Det er en juridisk virksomhed, så lige nu er jeg jurist i egen hule, fortæller Pernille til pressevisningen på Carla Mickelborgs nye program "Carla bygger rede". 

Og Pernille kunne nærmest ikke have drømt om en bedre start på sin iværksætterrejse. 

- Det går supergodt. Vi har allerede haft vildt mange ansættelsessamtaler, fordi vi har fået så mange klienter, før vi nærmest havde åbnet dørene til vores første lokaler. 

Den tidligere realitystjerne havde brug for at være sin egen chef - og det var det en helt særlig grund til.

- Jeg arbejde sammen med min partner Viktoria på daværende tidspunkt. Vi syntes egentligt, at advokatbranchen var meget præget af ældre mænd, det var undertrykkende for kvinder, og det var vi lidt enige om, at sådan skulle det ikke være, fortæller Pernille og fortsætter:

- Så startede vi vores eget, to powerwomen, vi vil ikke finde os i noget. Vi vil ikke kigges på, fordi vi har bryster og blive behandlet som et kvindeligt symbol. 

Ifølge Pernille er sexisme og en hård tone dagligdag i juraverdenen, og det har hun da også mærket op til flere gange på egen krop. 

- Det har jeg oplevet i de fleste af mine jobs. Hvad end man har været stud. jur. eller fuldmægtig, har man været meget underdanig og er blevet talt ikke så pænt til. Tonen har måske ikke været sådan, som man ønskede det. 

LÆS OGSÅ: "Nybyggerne"-par er blevet forældre: Se det søde billede her

Dén kultur vil Pernille og partneren Viktoria gøre op med. Derfor stiftede de Vejs Lecher Law. 

 - Det er jo vores vision, at vi gerne vil have en arbejdsplads, hvor der er en god tone og helt klare guidelines omkring, hvordan vores medarbejdere skal behandles. Det er rigtig vigtigt. Jeg tror, de fleste, ikke kun i jurabranchen, har oplevet chikane eller nedladende toner og sådan, fortæller hun.

Udover at hoppe ud i det selvstændige erhverv, venter Pernille en lille søn til august, så der er altså rigeligt at se til.