Peter Birch har formentlig skullet stille op til fotos med fans et utal af gange, siden han i 2010 medvirkede i 'Paradise Hotel' og tilmed vandt den sjette sæson.
På Musik i Lejet, der lige nu løber af stablen i Tisvildeleje, stod han nemlig pludselig side om side med ingen ringere end kronprins Christian - og her kunne realitykongen altså ikke dy sig for at få foreviget øjeblikket.
- Vi nåede ikke at snakke, for der var mange, der hev i ham. Der var mange omkring ham, også hans venner. Men han var meget sød og virkelig høflig, fortæller Peter Birch til HER&NU/Realityportalen om det royale møde og tilføjer:
- Det var en stor oplevelse. Jeg er lidt fan af ham, det er ikke nogen hemmelighed.
Med egne ord følger Peter nemlig "ret godt" med i kongehusets gøren og laden, og der er ingen tvivl om, at den unge kronprins imponerede den 40-årige realitystjerne.
- Han drak ikke eller noget. Han var meget elegant, fortæller Peter og fortsætter: