De blev sat sammen som dansepartnere i TV 2-programmet 'Vild med dans' i 2023. Siden blev skuespiller Sebastian Bull og Asta Björk kærester og har været sammen lige siden.
Selvom parret fortsat har hver sin lejlighed, så er de primært hos Sebastian, hvor Astas kat også er flyttet med ind.
- Jeg er blevet kattefar. Det hjælper på ensomhedsfølelsen af at være alene hjemme. Den er hos mig, selvom det var Astas kat, men nu er det vores kat. Vi er blevet en lille familie, slår Sebastian fast.
Ifølge skuespilleren er han og Asta gode for hinanden.
- Hun motiverer mig til at blive en bedre version af mig selv og også blive ved med at tro på det, jeg gerne vil. Så vi støtter hinanden til at blive bedre. Jeg er lykkelig. Jeg er så glad, slutter Sebastian Bull.