Powerbank til høreapparaterne og knæskinne
til et dårligt knæ var to
af de vigtigste ting at pakke
ned for skuespilleren Søs
Egelind, 64, da destinationen i november var 15 dages
vandretur i Himalaya i Nepal
til optagelserne af 'The Journey', som lige nu kan ses på
Viaplay og TV3.
Rejsen blev en oplevelse,
som vil sidde i kroppen på Søs
resten af livet.
– Jeg har lært noget om mig
selv. Blandt andet at jeg altid
har kunnet klare alting. Jeg
fikser alting, og jeg spørger
altid: ”Skulle jeg ikke også
lige…”. På turen siger Stig
Tøfting til mig på et tidspunkt:
”Man kan kraftedeme heller
ikke hjælpe dig med noget, for
helvede!”, siger Søs og imiterer
fodboldlegenden Stig Tøftings
karakteristiske aarhusianske
dialekt.
– Den tog jeg virkelig til
mig. Han havde rakt hånden
ud til mig, for jeg havde et
dårligt knæ, og vi skulle gå
nedad en hel dag, hvilket
næsten er mere anstrengende og hårdt end at gå opad.
På et tidspunkt siger jeg til
ham: ”Den her kan jeg godt
klare selv”. Så stoppede han
simpelthen op og gav mig
skideballe. Han havde læst
mig fuldstændig, og mere end
han egentligt var klar over,
tror jeg. Han er sgu skarp, det
kan jeg godt sige dig.
En øjenåbner
Oplevelsen på vandreturen
var en øjenåbner for Søs.
– Det ramte mig, for jeg
troede, at jeg var god til at sige
ja tak til hjælp, men slet ikke
i det omfang, det er muligt.
Dybest set handler det jo om
at være bange for ikke at være
elsket og at være til besvær. Det var en meget vigtig lære,
som jeg tager med mig. Og
det kan mine omgivelser
mærke, konstaterer Søs
Egelind, som tydeligvis har
Stig Tøftings store respekt på
turen.
Sammen med Stig og Anders Lund Madsen er Søs de
mest livserfarne på turen.
– Anders siger til mig på et
tidspunkt: ”Hvor er det godt,
at vi ikke skal leve de andres
liv”. Og han har så inderligt
ret, for vi er forskellige individer, og der er ikke nogen
“rigtig” måde at forstå verden
på. Det var også en øjenåbner
for mig. De to ting med at tage
imod hjælp, når den bliver
tilbudt, og ikke tro, at jeg skal
klare alt selv, det er en kæmpe
lære for mig.
Annonse
Mit mantra var...
Søs’ oplevelser ligger meget
fint i tråd med den spiritualitet, som omgærder Nepal.
– Det er så vildt et sted, og
den spiritualitet, der gennemsyrer naturen, stedet og
menneskerne, kan du ikke
undgå at blive ramt af.
I starten på rejsen møder
de seks deltagere nogle
munke i Katmandu og får til
opgave at skrive hver deres
mantra på et bedeflag, som
de skal hænge op i vinden på
Verdens Tag til allersidst.
– Mit mantra var ”Frihed”.
Jeg var en gang så heldig at
blive interviewet af Master
Fatman i et radiointerview.
Det første, han spurgte mig
om, var: ”Søs, er du fri?”. Så
talte vi i to timer om, hvad
frihed er. Hvad betyder det at
være fri, og er der overhovedet nogen, som kan kalde sig
rigtigt fri? Jeg tænkte i Nepal,
hvis jeg skal have svar på det,
så kunne jeg ikke være noget
bedre sted, siger Søs.