– Der er hele tiden fremgang. Det er små skridt, fordi hun fik en stor skade. Hun er udskrevet fra hospitalet og er nu på et neurorehabiliteringscenter. Her har hun fået en genoptræningsplan med mange dygtige specialister, der hjælper hende, fortæller Johan Jessen, 41, til HER&NU.
På grund af lammelsen har hun endnu tale- og gangbesvær, men træner flittigt for, at det kan blive bedre.
– Min mor er ved godt mod, og hun er glad, men det er en lang proces. Hver gang, jeg besøger hende, kan jeg se, at hun bliver stærkere og evner mere. Hun træner seks dage om ugen og er meget ivrig for at forbedre, så hun kan få en hverdag igen, siger Johan.