Alexandra Manley, som hun hed dengang, mødte prins Joachim, da han i 1993 arbejdede for A. P. Møller i Hong Kong. Det møde blev afgørende for resten af hendes liv (Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix)
Når grevinde Alexandra i dag fylder 55 år, er det en kvinde, hvis liv alle danskere kender i mange detaljer efter hendes 24 år i Danmark, hvor hun i mange af årene var landets mest populære kvinde.
Men hvad siger det kinesiske horoskop om kvinden, der kom hertil fra Hongkong og bjergtog det danske folk?
I små ti år havde Alexandra titlen prinsesse, men den røg med skilsmissen i 2005. Her er hun med prins Joachim, prins Nikolai, sine søstre og forældre ved prins Felix’ barnedåb i 2002 (Foto: Nikolai_Brogaard)
Ifølge den kinesiske astrologi har drager let ved at tiltrække sig opmærksomhed. Et faktum, Alexandra har levet med, siden hun i 1995 kom hertil for at blive gift med prins Joachim. Og skulle nogle fejlagtigt mene, at Alex er arrogant, skyldes det blot dragens karaktertræk.
- Du er livlig i et selskab, er interesseret i verden omkring dig og bliver optændt af nye muligheder. Du har stor energi og selvtillid, og ved, hvordan man skaber et indtryk. Mange drage-mennesker er meget udadvendte, fulde af energi og entusiasme, de er også stolte, som undertiden fortolkes som arrogance, skriver kina-portal.dk om dem, der er født i dragens år.
Ifølge horoskopet elsker Alexandra opmærksomheden, ligesom hun altid er klar til at hjælpe nære venner, der er i nød.
Men ingen mennesker kommer uden dårlige sider. Således også dragerne, der ikke altid er lige så forstående overfor andre, der ikke er lige så hurtige som dem selv.
- Hvis du bliver frustreret over andre, er det kun fordi, de ikke har din udholdenhed eller dine færdigheder. Du kræver høje standarder for dig selv og er overrasket over, når andre ikke kan holde trit med dig for at fuldføre en opgave. Du kan ikke se deres svagheder, hedder det om dragerne.
Grevinden har i løbet af sine snart 25 år i Danmark omfavnet den danske kultur, bl.a. med vinterbadning, og har skrevet bogen 'Mit lykkelige land' (Foto: Henrik R. Petersen).
Men for nu at tippe skudsmålet over i en mere positiv retning, så er der masser af rosende ord til Alex:
- Effektiv, ansvarlig, intelligent, mangesidig, idérig, ambitiøs, god tilpasningsevne, ærlig og stolt.
Til gengæld sættes der også negative egenskaber på dragen, hvor Alexandra måske er mindst glad for det sidste:
Annonse
- Utålmodig, impulsiv, krævende, kræsen og selvglad.
Selv om Alexandra ikke har haft det store held i kærlighed, så er hun i stand til at leve et godt liv – ifølge stjernerne.
- Selv om du er velsignet med lykke, er du også i stand til at bedømme en situation og gribe ind på det rigtige tidspunkt med en spændende og kreativ ordning. Du kan hurtigt skifte humør fra at være genstridig til at være åbenhjertig, men der er som regel gode råd i din kritik og forslag. Din selvtillid og tro på egne evner er enorm, men du handler altid med gode hensigter og er selv sikker på et positivt resultat, og ofte ender begivenhederne også, som du havde håbet, fortæller stjernerne.