Her fik den 83-årige
majestæt både en masse spændende oplevelser og handlet ind til jul.
Sammen med
hofdamen Annelise Wern, 77, lagde hun blandt andet vejen forbi det eksklusive
parfumeri Floris i Jermyn Street, der er en lille gade bag det travle
Piccadilly, og ikke mindst det hæderkronede stormagasin Fortnum & Mason,
hvor man kan få alt, hvad hjertet begærer.
I Fortnum & Mason køber hun
hvert år deres særlige King George Christmas Pudding, en engelsk konfektkage
med tørret frugt, rom og cognac, som de fleste skal have godt med vaniliesovs til for
overhovedet at kunne få
en bid ned af.
Dronning Ingrid, hvis mor var den engelske prinsesse Margaret af
Connaught, indførte julekagen som dessert ved den kongelige families
julemiddag, og den tradition holder dronning Margrethe fast i.
Under sit ophold
besøgte hun også Dulwich Picture Gallery, hvor der for tiden er både en stor
udstilling med den flamske maler Rubens kvindeportrætter og en med
landskabsmalerier, der som bekendt er et tilbagevendende tema, når dronning
Margrethe selv folder sig ud som kunstner.
Se billederne fra dronning Margrethes shoppetur i London herunder...
Mens hun selv tog et fly, havde dronning Margrethe sidste år fået kørt en af sine egne biler, en Audi A8, der til daglig hedder 'Krone 10', til London i forbindelse med juleferien. Men i år havde kongehuset valgt at låne en lokal karet. På sine ærinder rundt i byen kunne man således se dronning Margrethe blive kørt i en Bentley Bentayga, som er den samme hybridbil, hun selv ejer et eksemplar af.Foto: Raw Image/The Mega Agency
Dronningen kan næsten gå ubemærket rundt i London, som hun har elsket, siden hun besøgte byen første gang som 12-årig i 1952.Foto: Raw Image/The Mega Agency
Turen gik blandt andet til parfumeriet Floris, der har mange kongelige blandt deres kunder.Foto: Raw Image/The Mega Agency
Den lille butik har et udvalg af eksklusive dufte, som de selv producerer efter gamle opskrifter.Foto: Raw Image/The Mega Agency