Her er enkle ideer til en velsmagende julekalender: Småkager af lys og mørk dej i forskellige figurer pyntet fint, og enkel chokoladekonfekt med variationer. Supplér med gode nødder og tørrede frugter, pak alle herlighederne ind i 24 små pakker.
150 g hvedemel (til de brune kager bruges 130 g hvedemel og 25 g kakao)
50 g flormelis
1 lille æg
Smuldr smør og mel evt. i en foodprocessor. Tilsæt flormelis og tryk dejen sammen med æg og evt. lidt koldt vand. Tryk den lidt flad og læg den tildækket i køleskabet i mindst 1 time.
Rul dejen ud, ca. 2 mm tyk. Stik den ud i figurer med jule-bageforme. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Sæt den i midten af en 200 grader varm ovn og bag 6-8 min., til småkagerne er let lysebrune i kanten. Lad dem køle af på en bagerist.
Variationer:
- Sæt pinjekerner eller korender i kagerne, før de bages.
- Læg to kager sammen: Stik først en lille figur ud i den øverste. Læg en klat syltetøj på den underste, pensl kanten med æg og læg den øverste på.
- Pynt kagerne med lidt glasur og sukkerkugler eller juleglansbilleder.
Enkel chokoladekonfekt
Arbejdstid: ca. 20 min.
Størknetid: ca. 1 time
Ikke fryse-egnet
(ca. 20 stk.)
'
125 g lys eller mørk chokolade (i stykker)
ca. 50 g mandelsplitter,
mysli eller cornflakes
Smelt chokolade i en skål over vandbad ved svag varme. Vend fyldet i den smeltede chokolade. Sæt det i toppe på bagepapir og lad det størkne et køligt sted. Kom evt. toppen i små papirforme.
Variation:
- Popkorn vendes i smeltet chokolade. Sæt en skefuld på bagepapir og læg en ispind eller spisepind ovenpå. Kom en skefuld popkorn i chokolade ovenpå og lad det størkne.
Tørret frugt med fyld
Arbejdstid: 15 min.
Ikke fryse-egnet
(10 stk.)
10 tørrede dadler eller abrikoser
75 g blød nougat eller rå ren marcipan
25 g nøddekerner
Skær en lomme i hver daddel eller abrikos. Fyld med et stykke blød nougat eller marcipan og pynt med nøddekerner.
Havregrynskugler
Arbejdstid: 30 min.
Ikke fryse-egnede
(ca. 25 stk.)
50 g smør (smeltet)
100 g flormelis
2 spsk kakao
125 g finvalsede havregryn
1 dl jordbærmarmelade
Drys: kokosmel, hasselnøddeflager eller hakket tørret papaya
Rør alle ingredienserne sammen og form ca. 25 små kugler. Tril dem i forskelligt drys.
Chokoladeske til varm chokoladedrik
Arbejdstid: 20 min.
Størknetid: ca. 1 time
Ikke fryse-egnet
(4 portioner, til ca. 6 dl mælk)
100 g mørk chokolade (i stykker)
2 spsk piskefløde
Pynt: sølvdrys
Smelt chokolade sammen med piskefløde over vandbad ved svag varme.
Lad massen stivne og pisk den derefter luftig med en håndmikser.
Fordel chokolademassen på 4 skeer evt. med en sprøjtepose.