Æbletærte med tvebakker

Æbletærte med tvebakker

Sådan laver du en god gammeldags æbletærte - bagt med tvebakker.

(8 personer)

Ingredienser

  • Dej:
  • 100 g smør
  • 200 g hvedemel
  • 3 spsk. sukker
  • 1 æggeblomme
  • evt. koldt vand
  • 2 æggehvider
  • 75 g sukker
  • 8 knuste tvebakker
  • 1½ tsk. mandelessens
  • Desuden:
  • 3 æbler
  • 2 spsk citronsaft
  • 4 spsk. sukker
  • Tilbehør:
  • flødeskum

  1. Smuldr smørret i melet, og tilsæt sukkeret. Saml dejen med æggeblomme og evt. lidt koldt vand. Lad dejen hvile indpakket i plastfilm 30 min. i køleskab. Rul dejen ud, og for en smurt tærteform (24 cm i diameter) med den.
  2. Pisk æggehviderne stive, og pisk sukkeret i, så du får en sej marengs. Kom knuste tvebakker og mandelessens i. Fordel massen i tærten. Skær æblerne i både, og vend dem i citronsaft og sukker. Fordel dem pænt i tærteformen.
  3. Bag tærten ca. 55 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe.
  4. Server tærten lun eller kold med flødeskum til.