Æblemuffins med karamelfrosting

Lækre æblemuffins med karamelfrosting

Sensommeren byder på lækre,saftige æbler, og de skal selvfølgeligbruges til lækkert bagværk. Her har vi bagt lækre muffins med æble og toppet med en dejlig karamelfrosting. Server de lækre muffins til en dejlig kop te eller kaffe, eller pak dine æblemuffins ned og tag dem med på tur.

14 muffins

Total:45 minutter

Arbejdstid:25 minutter

Ingredienser

Muffinsdej:

  • 125 g blødt smør
  • 2 dl sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 4 ½ dl hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 ½ dl mælk
  • 2 æbler
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. kanel

Frosting:

  • 200 g blødt smør
  • 1 2/3 dl lys muscovadosukker
  • 150 g flødeost naturel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g dulce de leche

Pynt:

  • Dulce de leche
  • Flagesalt

Sådan bager du æblemuffins:

  1. Muffins: Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk et æg ad gangen i dejen. Bland vaniljesukker, mel og bagepulver, og rør det i dejen sammen med mælk.
  2. Skræl æblerne, og skær dem i tern. Bland sukker og kanel sammen, og drys det over æbleternene.
  3. Hæld dejen i muffinforme, og drys med æbletern. Tryk æblestykkerne lidt ned i dejen, og bag kagerne ved 200 grader midt i ovnen i 20 min. Lad dem køle af.
  4. Frosting: Pisk smør og sukker lyst og luftigt – pisk gerne i ca. 5 min. Pisk flødeost og vaniljesukker i. Tilsæt en lille smule dulce de leche ad gangen, mens du pisker.
  5. Hæld frostingen på en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt frostingen på kagerne. Dryp en smule dulce de leche over, og drys lidt flagesalt over.